AMU-systemet skal fornyes

AMU-systemet er før blevet rost for sin fleksibilitet i forhold til at kunne levere fleksibel uddannelse til virksomhederne med kort varsel. Men selv gode systemer har brug for eftersyn og fornyelse med jævne mellemrum. Og tidspunktet er velegnet, nu efter at AMU har været gennem en turbulent tid - først med megen negativ omtale på grund af sager med utilsigtet brug af systemet, og siden med en kolossal aktivitetsnedgang.

Og den manglende aktivitet er jo ikke udtryk for, at der ikke er behov for voksen- og efteruddannelse på det danske arbejdsmarked. Regeringen har gjort uddannelse til den vigtigste hovedindsats for at øge beskæftigelsen. Derfor blev der indført særlige muligheder for uddannelse til de ledige, som mister deres dagpengeret, så de forbedrer deres muligheder for at komme i arbejde. Senest er uddannelse så også blevet en meget vigtig del af kontanthjælpsudspillet, særligt når det gælder de yngre kontanthjælpsmodtagere.

Interessant fempunkts-plan
Det stiller krav om et velfungerende voksen- og efteruddannelsessystem, hvor AMU jo er et grundlæggende fundament. Derfor giver det også god mening at arbejde for den fempunkts-plan, som Laurits Rønn fra Dansk Erhverv præsenterede i Altinget før påske. Nogle af punkterne finder jeg særligt interessante at arbejde videre med.

Men selv gode systemer har brug for eftersyn og fornyelse med jævne mellemrum. Og tidspunktet er velegnet, nu efter at AMU har været gennem en turbulent tid - først med megen negativ omtale på grund af sager med utilsigtet brug af systemet, og siden med en kolossal aktivitetsnedgang.

Ib Haahr
Formand for Danske Erhvervsskoler - Bestyrelserne

Rønn lægger op til, at AMU-systemet gøres mere ubureaukratisk og nemt at bruge for virksomheder og skoler. Det er naturligvis en forudsætning for lysten til at bruge AMU-systemet, at det ikke er forbundet med en masse besvær at benytte sig af.

Alle virksomhedens medarbejdere bør naturligvis have adgang til AMU-systemet. Den nuværende begrænsning for kursister med videregående uddannelsesbaggrund giver virksomhederne problemer, fordi man dermed ikke kan sende en hel afdeling af sted på det samme kursus, hvis der f.eks. er behov for en samlet opkvalificering.

Dansk Erhverv foreslår også, at der indføres en bonusmodel, der kan belønne aktive udbydere, som går forrest. Forslaget om et toårigt incitamentsprogram, som belønner udbydere af AMU, der går forrest med udbud og ikke mindst gennemførelse af AMU-kurser, lyder rigtig spændende. Og finansieringen er efter Dansk Erhvervs mening på plads, eftersom midler fra "rammen for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse" - også kaldet EVE-rammen, hvor der p.t. er et overskud på 371 mio. kr. på grund af de seneste års voldsomme nedgang, kan benyttes til formålet.

Politikerne skal vise handlekraft
Som det sidste vil jeg fremhæve forslaget om en stærkere vertikal sammenhæng mellem AMU-systemet og videregående efteruddannelser. Det kan i den grad styrke virksomhedernes muligheder for hele tiden at højne deres medarbejderes kvalifikationer og ikke mindst gøre det muligt at bygge videre på medarbejdernes kompetencer uddannelsesmæssigt.

Men selv gode systemer har brug for eftersyn og fornyelse med jævne mellemrum. Og tidspunktet er velegnet, nu efter at AMU har været gennem en turbulent tid - først med megen negativ omtale på grund af sager med utilsigtet brug af systemet, og siden med en kolossal aktivitetsnedgang.

Ib Haahr
Formand for Danske Erhvervsskoler - Bestyrelserne

Konkrete forslag er vejen frem, for der skal ske noget. Politikerne må vise sig handlekraftige og give AMU den nødvendige håndsrækning i form af ovenstående initiativer. Hellere i dag end i morgen.