Antorini åbner for at fjerne taxameter

DELETE: Undervisningsministeren vil diskutere, om gymnasiernes færdiggørelsestaxameter skal fjernes. Rektorforeningen støtter ideen, mens Venstre understreger behovet for en ”gulerod”.

Taxametret rammer socialt skævt, så hvis man fjerner det, vil det hjælpe de gymnasier, der har mange elever fra uddannelsesfremmede hjem.

Christine Antorini (S)
Børne- og undervisningsminister
Fakta

Taksterne pr. STX-elev på FFL 12

Færdiggørelsestakst: 14.200 kr.

Undervisningstakst: 56.000 kr.

Fællesudgiftstakst: 7.500 kr.

Bygningstakst: 8.400 kr.

Indvendig vedligeholdelse pr. elev: 1.400 kr.

I alt pr. elev = 73.300 kr.

Med færdiggørelsestakst = 87.500 kr.


Kilde: Foreløbigt Takstkatalog for FL 2012 (oprettet den 30. november)

På tirsdagens samråd om gymnasierne sagde undervisningsminister Christine Antorini (S), at hun nu vil diskutere, om færdiggørelsestaxametret skal fjernes.

Den udmelding kommer i forlængelse af det udvalg, der er varslet i regeringsgrundlaget, og som skal kigge på en "mere retfærdig fordeling af ressourcerne til ungdomsuddannelserne."

Ønsket om at afskaffe færdiggørelsestaxametret er den første uddybning fra Antorinis side om fremtidens taxameterstruktur. Men det er ikke et nyt ønske, siger hun.

Dokumentation

___________________________________________________________________

EKSTRA OM SAGEN:

Et incitamentstaxameter?

Det er ikke første gang, at en fjernelse af færdiggørelsestaxametret bliver diskuteret. Tidligere har der været kritik af belønningsordningen, fordi det kan få ellers uegnede elever igennem gymnasiet.

Det mener i hvert fald Dansk Folkepartis uddannelsesordfører, Alex Ahrendtsen.

"Færdiggørelsestaxametret er uheldigt, fordi det er et incitamentstaxameter. På den måde er institutionerne fristet til at lade flere bestå," siger han

Tror du, det er tilfældet?
"Ja, det tror jeg. Og derfor er vi glade for, at ministeren er villig til at kigge på det," siger Alex Ahrendtsen.

Rektorforeningen afviser DF's påstand.

"Færdiggørelsestaxametret er ikke et incitamentstaxameter. Rektorerne har ikke noget som helst at gøre med, om eleverne bliver studenter," siger formand Jens Boe Nielsen og begrunder sit svar.

"For det første er det uvildige censorer, der bedømmer de fleste eksamener. For det andet tror jeg ikke, at der er en eneste rektor, som siger til sine lærere, at eleverne skal bestå eller have højere karakterer. Det vil være det rene selvmord."


Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Uddannelse

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024