Børnene er tilbage i Undervisningsministeriet
OVERDRAGELSE: Børnene er kommet tilbage til Undervisningsministeriet. Til stor glæde for både den afgående og tiltrædende minister, som håber på mere sammenhængende løsninger.
Nikita Selvig
Produktleder og netværksansvarligEllen Trane Nørby, født 1. feb. 1980 i Herning, opvokset i Nørre Nissum. Datter af biolog og fhv. borgmester i Lemvig Jørgen Andreas Nørby og arkitekt MAA Merete Nørby.
Parlamentarisk karriere
Folketingsmedlem for Venstre i Sydjyllands Storkreds fra 13. november 2007.
Folketingsmedlem for Venstre i Sønderjyllands Amtskreds fra 8. februar 2005 til 13. november 2007.
Medieordfører 2006-2015, politisk ordfører 2011-2014, socialordfører og ligestillingsordfører 2007-2011 og kulturordfører 2005-2007. Medlem af Udenrigsudvalget, Kulturudvalget, Klima-, Energi- og Bygningsudvalget og Grønlandsudvalget. Stedfortræder i Udenrigspolitisk Nævn.
Uddannelse og erhverv
Sidefag i samfundsfag, Københavns Universitet, fra 1999 til 2001.
Cand.mag. i kunsthistorie, Københavns Universitet, fra 1998 til 2005.
Student fra Lemvig gymnasium, 1998.
Har arbejdet som politisk medarbejder på Christiansborg fra 1999 til 2004.
Fakta fra ft.dk
Børne- og undervisningsområdet er fyldt med dedikerede medarbejdere og interessenter. Det blev slået fast igen og igen, da tidligere undervisningsminister Christine Antorini (S) overdrog lokalerne på Frederiksholms Kanal til Ellen Trane Nørby (V). Hun bliver ny minister for børn, undervisning og ligestilling og øverste leder for godt 830 ansatte.
Og at børnene nu kommer tilbage til ministeriet, glædede alle dagens talere:
”At de 0-18-årige kommer tilbage til ministeriets ressort giver mening og betyder, at man får bedre mulighed for at lave sammenhængende løsninger på tværs af børne- og ungdomsområdet,” sagde departementschef Jesper Fisker.
Han blev bakket op af den afgående minister, som mente, at den nye ressortfordeling giver mulighed for at skabe livslang læring.