Borgmesterpartier i de største byer sætter sig tungt på mediedækningen – men i Odense overstråler ung venstremand borgmesteren
Spidskandidater for borgmesterpartierne i de store byer får meget mere medieomtale end de andre kandidater, viser en ny måling. I Odense får Venstres unge fremadstormende kandidat imidlertid mere fokus end den populære socialdemokratiske borgmester.
Peter Ingemann Nielsen
JournalistDet ser ud til at være markant nemmere at komme i medierne, hvis man er spidskandidat for et borgmesterparti til kommunalvalget.
Det viser en ny måling fra Roskilde Universitet kaldet 'Borgmesterbarometeret', som er lavet i samarbejde med Altinget og Infomedia. Målingen dækker over København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg og bygger på tal fra hele oktober.
Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) har 146 procent flere medieoptrædener end nummer to på listen, mens tallene for Aalborg-borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) og Frederiksberg-borgmester Simon Aggesen (K) er henholdsvis 43 og 58 procent.