Dagens overblik: Solceller skulle placeres på tage og langs motorveje, men stor pulje er ikke blevet rørt
17 organisationer opfordrer regeringen til at løfte ambitionerne i forhandlinger om den grønne trepartsaftale, og så kan du læse om Arbejdstilsynets påbud til Moderaterne. Velkommen til fredagens politiske overblik.
Jonas Wiinblad Overgaard
JournalistVelkommen til fredagens og for nuværende det sidste politiske overblik i denne omgang.
I dag kan du læse om, hvordan flere og flere EU-ledere er åbne for at diskutere modtagecentre til afviste asylansøgere uden for EU's grænser. Og så vil DF sløjfe en gammel regel om nordiske statsborgerskaber.
Tak, fordi du læser med.
Moderaterne får påbud af Arbejdstilsynet
Gårsdagens helt store politiske historie var, at Moderaterne modtager flere påbud af Arbejdstilsynet.
Det viser en rapport, som Altinget og en række medier, herunder Ekstra Bladet og DR, har fået aktindsigt i.
"Virksomheden påbydes at sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres, så krænkende handlinger i form af mobning og anden nedværdigende adfærd, ikke forringer ansattes sikkerhed eller sundhed på kort eller lang sigt," fremgår det af rapporten.
Baggrunden for påbuddet er, at Arbejdstilsynet vurderer, at "arbejdet i Moderaternes sekretariat udsætter ansatte for en sundhedsmæssig risiko."
Moderaterne skal også gennemføre en såkaldt arbejdspladsvurdering, fremgår det af rapporten.
"Vi er i gang med at se på organiseringen af hele vores sekretariat, og hvordan det arbejder," fortæller gruppeformand i Moderaterne, Henrik Frandsen, til DR.
Pulje til solceller i byerne og langs motorveje er ikke blevet brugt
I 2022 aftalte et flertal på Christiansborg, at man ville firedoble produktionen af sol- og vindenergi.
Og derfor afsatte man dengang 355 millioner kroner til etablering af solceller på tage i byerne og langs motorveje.
Men ikke en eneste krone er blevet udmøntet til den ambition.
Det skriver Jyllands-Posten.
I stedet har man halveret puljen og flere af pengene er blevet brugt til solcelle- og vindmølleparker, der primært placeres i Jylland.
Det møder kritik fra Danmarksdemokraternes politiske ordfører, Susie Jessen.
"Det viser, at der ikke er den store interesse i, at byerne skal bidrage på det her område. Regeringen er nødt til snart at få øjnene op for, at det her knækker Danmark mere over og fører til faldende huspriser og landsbydød," siger hun til Jyllands-Posten.
Klimaministeriet forklarer til Jyllands-Posten, at pengene vil blive udmøntet i 2025.
Sender brev til regeringen: Organisationer vil have en mere ambitiøs kvælstofindsats
Flere grønne organisationer sender nu et brev og opfordrer regeringen til at være mere ambitiøs, når det kommer til at mindske kvælstofudledninger.
Det skriver Ritzau ifølge Berlingske.
I alt er 17 organisationer medunderskrivere på brevet, herunder Danmarks Naturfredningsforening og Greenpeace.
I forhandlingerne arbejdes der med tre modeller til, hvordan Danmark skal nå vandrammedirektivet og målet om godt vandmiljø i 2027.
Altinget har tidligere skrevet, hvordan et udkast til en aftaletekst viser, at regeringen lægger op til at gå med model tre, som vil give den mindste kvælstofreduktion af de tre modeller.
Organisationerne opfordrer regeringen til at vælge model et, der leverer den største kvælstofreduktion.
"En bevidst underestimering af den påkrævede kvælstofindsats vil være et utilgiveligt politisk svigt, overfor havnaturen og overfor vore efterkommere," lyder det i brevet ifølge Ritzau.
Flere og flere i EU vil kigge på en strammere asylpolitik
En strammere asylpolitik i EU og muligheden for at oprette modtagecentre uden for EU.
Det er noget som flere og flere EU-lande er åbne for at kigge nærmere på. Ved EU-topmødet i Bruxelles, som finder sted torsdag og fredag i denne uge, blev der diskuteret migration blandt EU's regeringsledere.
"Nu er vi der, hvor det er flertallet af de europæiske ledere, der ønsker sig at få strammet op i udlændingepolitikken, få styr på de ydre grænser og også se på nogle af de mere langsigtede løsninger, for eksempel centre uden for EU," sagde statsminister Mette Frederiksen (S).
Konkret er lederne blevet enige om, at der skal "overvejes nye måder at forebygge og bekæmpe irregulær migration på i overensstemmelse med EU-retten og folkeretten", hvilket fra den danske regerings side tolkes som et skridt i den rigtige retning.
Læs mere om det her.
DF vil sløjfe gammel regel om nordiske statsborgerskaber
I næsten 75 år har Danmark været en del af en aftale, der gør det nemmere at få et nordisk statsborgerskab, hvis man i forvejen har et statsborgerskab i et andet nordisk land.
Men det skal være slut, hvis det står til Dansk Folkeparti.
Det skriver TV 2.
"Når Sverige har tildelt mere end en million mennesker statsborgerskaber siden år 2000, så er det så ansvarsløs en politik, at vi er nødt til at tage den aftale op til genovervejelse," siger DF's udlændinge- og indfødsretsordfører, Mikkel Bjørn, til TV 2.