Debat

Dansk Metal: Misforstået uddannelsessnobberi går ud over de unge

Der er behov for et opgør med misforståelserne om erhvervsuddannelserne, og skolerne bør derfor sørge for, at alle elever får mulighed for at prøve erhvervspraktikken af, skriver Kasper Palm og Henrik Stilling. 

Vores dagsorden er at gøre op med de misforståelser og fordomme, der er om erhvervsuddannelserne. Ikke kun fordi vi gerne vil have, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse. Men fordi vi skylder de unge, at de vælger på et oplyst grundlag, skriver Henrik Stilling og Kasper Palm.
Vores dagsorden er at gøre op med de misforståelser og fordomme, der er om erhvervsuddannelserne. Ikke kun fordi vi gerne vil have, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse. Men fordi vi skylder de unge, at de vælger på et oplyst grundlag, skriver Henrik Stilling og Kasper Palm.Foto: Henning Bagger/BAG/Ritzau Scanpix
Henrik Stilling
Kasper Palm
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Kun to procent af danskerne mener, at erhvervsuddannelserne er den ungdomsuddannelse med den største prestige.

Det viser en ny undersøgelse fra YouGov foretaget for Dansk Metal. Ikke overraskende mener 37 procent, at gymnasierne derimod er den ungdomsuddannelse med den største prestige.

Tallene kommer ikke bag på os, da langt de fleste unge søger mod gymnasierne. Samtidig er søgningen til erhvervsuddannelserne fortsat lav til trods for adskillige mål og indsatser om at få flere til at tage en erhvervsuddannelse. En af grundene kan være, at de unge vælger i uvidenhed.

Her vil nogen nok mene, at vi ser spøgelser og bare gerne vil have folk til at tage en erhvervsuddannelse. Men samme YouGov undersøgelse viser, at kun 22 procent af danskerne tror, at en erhvervsuddannelse er adgangsgivende til en videregående uddannelse.

Uoplyst grundlag
Det er altså 78 procent, som ikke ved, at en erhvervsuddannelse i høj grad giver adgang til gode og spændende videregående uddannelser. Eksempelvis kan man som industritekniker videreuddanne sig til maskinmester eller ingeniør. Det kan betyde, at mange unge vælger deres ungdomsuddannelse på et uoplyst grundlag.

Vi er store fortalere for, at der i folkeskolerne bliver gjort endnu mere ud af at oplyse skoleeleverne om erhvervsuddannelserne.

Kasper Palm og Henrik Stilling
Hhv. forbundssekretær, Dansk Metal og afdelingsformand, Metal Hovedstaden

Det er ærgerligt, fordi erhvervsuddannelser ikke bare giver adgang til en videregående uddannelse, men også til et godt og spændende arbejdsliv, høj beskæftigelse og god løn. Derudover er det i høj grad faglærte, som skal bidrage til den grønne omstilling.

Med en faglært uddannelse får man altså en mulighed for at arbejde med og gøre en reel forskel for klimaet og den grønne omstilling. Det skal de unge også oplyses om, når de skal vælge uddannelse. Vi er store fortalere for, at der i folkeskolerne bliver gjort endnu mere ud af at oplyse skoleeleverne om erhvervsuddannelserne.

Alle skal prøve erhvervspraktik af
Derudover mener vi, at skolerne bør have ansvaret for elevernes erhvervspraktik, så alle kan komme ud og prøve erhvervspraktik af i folkeskolen.  

Vores dagsorden er at gøre op med de misforståelser og fordomme, der er om erhvervsuddannelserne. Ikke kun fordi vi gerne vil have, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse. Men fordi vi skylder de unge, at de vælger på et oplyst grundlag, så de kan vælge den uddannelse, som passer dem bedst.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024