DF møder "selvfølgelig" til skoleforhandlinger i Finansministeriet
SKOLE: DF møder alligevel op til folkeskoleforhandlingerne i Finansministeriet torsdag. "Det er jo ikke os, der bestemmer, hvor vi forhandler," siger partiets undervisningsordfører nu.
Malte Bruhn
JournalistI sidste uge nægtede DF at møde op, men nu har piben fået en anden lyd.
"Når vi bliver indkaldt til forhandlinger i Finansministeriet, så møder vi selvfølgelig op."
Det siger undervisningsordfører Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) om de folkeskoleforhandlinger, der er rykket fra undervisningsminister Merete Riisager (LA) over til finansminister Kristian Jensen (V).