Dokumentation: Se rådgivningsgruppen, der skal granske elevplanerne
ELEVPLANER: Undervisningsministeren har nedsat endnu en rådgivningsgruppe, som denne gang skal forsøge at forenkle den nuværende elevplan.
Niels Frederik Rickers
JournalistHvordan kan man forenkle elevplanen, så lærere og elever oplever den som et simpelt og brugbart redskab i den daglige undervisning?
Det er ét af de spørgsmål som en ny rådgivningsgruppe skal forsøge at besvare.
I en pressemeddelelse siger undervisningsminister Merete Riisager (LA), at det er vigtigt, at evaluerings- og vurderingsredskaber giver mening for dem, der bruger det til daglig.
Merete Riisagers nye rådgivningsgruppe består af en bred skare af eksperter, fagpersoner, forældre og folkeskolens parter, som alle skal rådgive folkeskoleforligskredsen og aftalekredsen bag erhvervsuddannelserne.
I efteråret 2019 vil der yderligere blive nedsat en ekspertgruppe, som blandt andet skal undersøge mulighederne for at integrere planerne i udskolingen.