Efter kritik: Aftale om eksaminer ændres

AFTALE: Regeringen og et bredt flertal ændrer i aftalen om sommerens eksaminer. Efter kritik fra skoler og elever får gymnasieelever nu mulighed for at gå til matematikeksamen.

Foto: /ritzau/Finn Frandsen/arkiv
Tyson W. Lyall

Elever på gymnasier og eux får alligevel lov til at gå til mundtlig eksamen i matematik A.

Det står klart efter parterne bag aftalen om sommerens eksaminer fredag justerede deres oprindelige aftale.

Parterne besluttede tidligere på måneden ellers at sløjfe sommerens afsluttende eksamen på matematik A.

Dokumentation

Det skriver Børne- og Undervisningsministeriet om justering af aftalen:

Elever på alle gymnasiale uddannelser og eux-forløb med matematik A kan gå til mundtlig prøve, hvis faget udtrækkes. Det gælder, uanset om matematik A er studieretningsfag eller valgfag. Alle mundtlige og skriftlige prøver i matematik aflyses stadig på C- og B-niveau.

Aftalen er desuden præciseret på tre punkter, så det står klart at:

* prøven i skriftlig dansk i 9. klasse består af læsning, retskrivning og skriftlig fremstilling, mens prøven i skriftlig matematik i 9. klasse består af en prøvedel uden hjælpemidler og en prøvedel med hjælpemidler.

* formålet er at afholde så mange af prøverne i fag med praktisk dimension, som lokalt giver mening.

* elever i 3.g kan komme til prøve i studieretningsfag på både A- og B-niveau.

Aftalepartierne er også blevet enige om, at formuleringen om, at elever på hf-enkeltfag/GSK og SOF skal op til 4 prøver, har den betydning, at der afholdes fra 0-4 prøver for den pågældende kursist. På den måde sikres der mere tid til ekstra undervisning.

Læs den nye aftaletekst her.


Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Uddannelse

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024