Efterskolerne har brug for et socialt taxametertilskud

Mange efterskoler løfter i forvejen et stort ansvar, men vi ser gerne, at endnu flere skoler bidrager til at løfte de udsatte unge. Derfor anbefaler vi, at der indføres et nyt socialt taxameter på landets efterskoler.

Troels Borring og Bjarne Lundager Jensen
Hhv. formand og direktør for Efterskoleforeningen

Af Troels Borring og Bjarne Lundager Jensen
Hhv. formand og direktør i Efterskoleforeningen 

Der er for mange unge, der ikke får en ungdomsuddannelse, og det er problematisk både for den enkelte unge og for samfundet som helhed.

Vi har hørt det før, men det skader ikke at gentage budskabet:

At hjælpe de såkaldt ressourcesvage unge til at bryde den negative sociale arv er en af de vigtigste udfordringer, vi står over for i det danske uddannelsessystem.

Der er her tale om unge mennesker, der fagligt eller socialt har så store vanskeligheder, at der er brug for en særlig indsats.

I hvert fald hvis de skal gennemføre den ungdomsuddannelse, der som minimum er nødvendig, hvis de på sigt skal klare sig i konkurrencestaten.

Kan bryde negativ social arv
Men ungdomsuddannelserne kan og skal ikke løfte opgaven alene.

Efterskolerne har med deres særlige skoletilbud gode betingelser for at hjælpe de unge på rette vej. Eleverne er på skolen døgnet rundt, og her bliver de mødt af engagerede lærere, der fra morgen til aften er klar til at håndtere de unges udfordringer.

De får nye kammerater, der typisk kommer med en anden baggrund end dem selv, både socialt og geografisk.

De får motiverende succesoplevelser i fag, der ikke bliver udbudt i folkeskolen, men som giver god mening for dem, der ikke er bogligt stærke, for eksempel i håndværksfag, friluftslivsfag og forskellige kreative fag.

Socialt taxameter skal være let at administrere
Men med det særlige skoletilbud følger også et særligt ansvar.

Det er ingen hemmelighed, at vi i Efterskoleforeningen gennem flere år har arbejdet på at sikre, at flere efterskoler optager et større antal ressourcesvage elever.

Mange efterskoler løfter i forvejen et stort ansvar, men vi ser gerne, at endnu flere skoler bidrager til at løfte de udsatte unge. Derfor anbefaler vi, at der indføres et nyt socialt taxameter på landets efterskoler.

Det sociale taxameter kan udmøntes på flere måder:

Det kan enten udbetales som en supplerende støtte, der følger den enkelte elev. Eller det kan fordeles som et tillægstaxameter, der udbetales til de skoler, der dokumenteret løfter de elever, der kommer fra ressourcesvage hjem.

I Efterskoleforeningen har vi endnu ikke afgjort, hvilken af de to modeller, vi vil anbefale, da der er fordele og ulemper ved begge.

Men det vigtigste er, at det bliver en model, der er let at administrere, og at der kan identificeres nogle enkle og retfærdige kriterier for fordelingen af det sociale taxameter.

Vil gerne tage et socialt ansvar
Det er nemlig ikke altid let at afgøre, hvorfor en ung er ressourcesvag.

Men forskningen på området viser, at unge, hvis forældre har ingen eller meget lidt uddannelse, eller unge, hvis forældre gennem en længere årrække ikke har haft tilknytning til arbejdsmarkedet, er særligt udsatte.

Det samme er børn af eneforsørgere og børn med ringe forældrekontakt ofte.

Mange af de unge har negative skoleerfaringer, og de vurderer selv, at deres eget faglige niveau er meget dårligt.

De unges faglige og sociale vanskeligheder kan naturligvis ikke løses fuldstændigt i løbet af et enkelt efterskoleår, men det er igen og igen blevet dokumenteret, at et efterskoleophold, særligt i 10. klasse, styrker de ressourcesvage unges motivation og uddannelsesparathed.

En ny undersøgelse fra Efterskoleforeningen viser, at langt de fleste efterskoler gerne vil inkludere de udfordrede unge, men at skolerne samtidig – ikke overraskende – oplever, at de mangler ressourcer til at løfte opgaven.

Man kan komme langt med gode intentioner. Men man kan ikke nå i mål. 

Et socialt taxameter kan give efterskolerne mulighed for at gå i gang med forskellige forebyggelsesprojekter, mentorordninger og overgangsprojekter. De kan ansætte flere lærere, oprette særlige lektiecafeer og øge mængden af vejledning.

Adskillige undersøgelser og pilotprojekter har vist, at det er initiativer, der kan have stor effekt, men også initiativer, der er ressourcekrævende for den enkelte skole.

Efterskolerne vil gerne tage et socialt ansvar, og de vil gerne inkludere flere ressourcesvare unge, men de kan ikke løfte opgaven uden støtte.

Der skal være et økonomisk incitament
I hvert af de næste fire år vil taxametertilskuddet til efterskolerne ifølge regeringen blive beskåret med to procent om året.

Denne besparelse løber årligt op i 35-40 millioner kroner og går til den såkaldte omstillingsreserve.

Det er midler, der kan bruges på initiativer, der fremmer skoleformens udvikling og omstilling.

Her forslår vi, at en del af pengene bliver ført tilbage i form af et socialt taxameter til skoleformen. For efterskolerne vil gerne tage et socialt ansvar, de vil gerne inkludere flere ressourcesvage unge.

Men skal de løse opgaven, kan guleroden ikke være god samvittighed alene, der skal også være et økonomisk incitament.

Det vil give flere skoler mulighed for at opbygge det nødvendige faglige og pædagogiske overskud, der kan sikre, at de ressourcesvage unge bliver klar til at gennemføre en ungdomsuddannelse.