Erhvervsskoler har mistet tusinder af elever
PRES: Markant færre elever og sparekrav tvinger erhvervsskoler til igen at fyre medarbejdere. Men det giver ingen mening, for hvis skolerne skal leve op til de politiske mål, bliver der snart brug for lærerne igen, lyder det fra skolerne.
Erik Bjørn Møller
JournalistLige nu har vi for få elever, men politikerne er nødt til at være parate til at se en flerårsaftale for erhvervsskolerne som en investering i fremtiden.
Lars Kunov
Direktør i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
En ubehagelig cocktail af markant færre elever og regeringens sparekrav tvinger landets pressede erhvervsskoler til at gennemføre nye afskedigelser af lærere og andet personale.
Det er kendsgerningerne, efter at skolerne allerede sidste år gennemførte strukturtilpasninger, effektiviserede og afskedigede mange lærere.
Samlet set skal erhvervsskolerne spare over en milliard kroner i 2020 som en følge af regeringens omprioriteringsbidrag. Hertil kommer, at færre unge søger ind på en erhvervsuddannelse. Derfor har skolerne de seneste år oplevet en kraftig aktivitetsnedgang, som har alvorlige følger for skolernes økonomi, fordi skolerne primært finansieres via taxametersystemet, som betyder, at jo færre elever skolerne har – des mindre bliver indtægterne.