EU-støtte: Tal om konkrete projekter og ikke forskningsprogrammer

Danske kommuner og virksomheder er generelt for dårlige til at drage nytte af EU's tværgående programmer. Her byder aktørerne ind med løsninger på aktuelle problemstillinger, hvor det som regel kræves, at man går sammen i puljer på fire til fem lande.

Det gælder for hovedparten af de regionalorienterede lobbyister, som Altinget.dk møder på rundturen i Bruxelles, at de er opmærksom på deres arbejdsgiveres manglende økonomiske udbytte af programmerne, og at de forsøger at finde en løsning på problemet.

Hos Central Denmark European Office (CDEU) giver direktør Lars Holte Nielsen følgende forklaring.

"Danske virksomheder er vant til få administrative byrder. I modsætning til mange af de sydeuropæiske virksomheder er de ikke vant til, at man stiller en masse krav til administrationen i forbindelse med nye projekter og investeringer. Det er naturligvis positivt, men i EU-sammenhæng betyder det desværre også, at deres incitamenter for at gå med i europæiske projekter er mindre, fordi det øgede bureaukrati føles som en større barriere," siger han.

Mere end 300 virksomheder screenet
Tidligere forsøgte CDEU at inspirere regionen samt sine 14 medlemskommuner til øget ageren ved at informere om mulighederne i EU's tilskudsprogrammer. Det viste sig imidlertid, at denne tilgang var for teknokratisk og ikke formåede at skabe forøget entusiasme.

Derfor satte man i 2009 gang i projektet iFacilitator, som går andeledes konkret til værks i kommunerne.

"Frem for at tale om programmer er vi gået over til at tale om projekter. Vi er gået i gang med at screene mere end 300 midtjyske virksomheder for at se, hvilke projekter de har i skuffen, som kunne give mening at indtænke i en europæisk sammenhæng. Du kan sige, at vi tilbyder virksomhederne at gøre det hårde arbejde for dem, så de på den måde kan få deres projekter ud over den europæiske rampe," forklarer Lars Holte Nielsen.

Og det virker. Siden 2009 har CDEU hentet i alt 91,2 millioner kroner til sine klienter gennem EU.

"Halvdelen af de danske virksomheder, som har fået støtte, kommer fra Region Midtylland. Det viser, at vores tilgang til arbejdet virker," siger han.

Velfærdsteknologi i front
En af disse udbyttende virksomheder er Handy Wear fra Ikast. Her har man fået tre millioner kroner i støtte til udbredelsen af en såkaldt intelligent støttestrømpe, som skal lette livet for de mange ældre samt deres hjemmeplejere, som af lægen er tvunget til hver morgen at iføre sig støttestrømper for at undgå blodpropper i benene.

"Ældre bruger utroligt meget tid på støttestrømper, der kan være meget svære at få på og tage af. Det kræver meget af sundhedsassistenternes tid, er kostbar for kommunerne og kan være intimiderende for de ældre," siger Claus Carstensen fra Handy Wear.

Danske showcases
Netop projekter som eStocking, som støttestrømpen er døbt, er den type eksempler, som CDEU vil fremhæve på en række seminarer i EU, som under det danske formandskab skal sætte fokus på de områder, hvor Danmark mener at kunne tjene som forbillede for resten af Europa.

Den første showcase i Bruxelles finder sted i morgen onsdag, hvor dagsordenen er forskning. Siden følger temaer om grøn vækst og sund vækst. Temadagene afholdes i foreningen med de fire øvrige danske regionale EU-kontorer i den belgiske hovedstad.