GL: Elevfordeling og kapacitetsfastsættelse skal sikre gymnasieelevernes fremtid
Det er vigtigt, at kapaciteten for hvor mange klasser et gymnasium må optage, fastsættes centralt og for en længere periode, så konkurrencen om eleverne minimeres og hvert gymnasium sikres et realistisk antal elever, skriver 25 repræsentanter for GL i et fælles indlæg.
Tomas Kepler m.fl.
Se alle afsendere i faktaboksRegeringens plan for fordeling af gymnasieelever skal snart til afstemning. Forligskredsen bag forslaget ønsker at sikre, at alle gymnasieelever har adgang til et velfungerende gymnasium, uanset hvor i landet de bor. Det har den nuværende elevfordeling ikke formået.
Tomas Kepler, formand, Gymnasieskolernes Lærerforening
Allan Ahle, formand, GL Aarhus
Asbjørn Hansen, formand, GL Ribe
Eik Andreasen, formand, GL København
Dorte Henriksen, formand, GL Storstrøm
Jeppe Hammer, formand, GL Vestsjælland
Jesper Olesen, formand, områdebestyrelsen for Private gymnasier
Magnus Porse, formand, GL Viborg
Manisha Nørgård, formand, GL Frederiksberg og GL Bornholm
Morten Backenhaus, formand, GL Ringkøbing
Morten Sørensen, formand, GL Storkøbenhavn
Pernille Sørensen, formand, GL Nordjylland
Peter Andreas Rasmussen, formand, GL Sønderjylland
Poul Dalgaard, formand, GL Fyn
Rasmus Lysemose, formand, GL Vejle
Søren Baattrup, formand, GL Nordsjælland
Trine Pedersen, formand, GL Roskilde
Allan Nørgaard, formand, områdebestyrelsen for Erhvervsgymnasier
Martin Lamberth, netværksformand, erhvervsgymnasierne i Hovedstaden og Bornholm
Rune Hestbech, netværksformand, erhvervsgymnasierne i Syddanmark Vest
Signe Kaspersen, netværksformand, erhvervsgymnasierne i Sjælland
Christian Schumacher, netværksformand, erhvervsgymnasierne i Midtjylland Øst
Pia Flindt, netværksformand, erhvervsgymnasierne i Midtjylland Vest
Anders Nørgaard, netværksformand, erhvervsgymnasierne i Nordjylland
Gorm Bentsen, netværksformand, erhvervsgymnasierne i Syddanmark Øst.
Behovet for at styre fordelingen understreges af de aktuelle søgetal og af fremtidens demografi. Hvis man ikke yderst restriktivt regulerer kapaciteten på de enkelte skoler, vil velfungerende gymnasier lukke, mens andre vil blive overfyldte uden plads og tid til den enkelte elev.
Det vil gå ud over både elevernes faglige niveau og deres trivsel. Kapacitetsfastsættelse – og dermed også nedsættelse af kapacitet på en række skoler – er et ansvar, som regionerne nu må vise, at de kan tage på sig. Det må ikke blive søbet ind i lokalpolitik. Vi bakker dem op i, at opgaven skal løses.
Regeringens forslag har to formål: I landdistrikter skal der være et gymnasialt tilbud indenfor en rimelig afstand, og i de større byer skal eleverne fordeles, så det enkelte gymnasium har en fornuftig størrelse og en diversitet i elevernes baggrund.
Gymnasiernes kapacitet er den afgørende faktor
Både på landet og i byerne er den afgørende faktor som nævnt fastsættelse af gymnasiernes kapacitet – altså hvor mange klasser et gymnasium må optage. Det er vigtigt, at kapaciteten fastsættes centralt og for en længere periode, så konkurrencen om eleverne minimeres og hvert gymnasium sikres et realistisk antal elever.
Nogle skoler skal ganske enkelt sættes ned i kapacitet, så der er flere elever at fordele på andre gymnasier. Kun dermed sikres bedre og mere stabile muligheder for at udbyde gymnasieuddannelser af ensartet kvalitet i hele landet, så vi kan uddanne unge på et højt, fagligt niveau i et trygt ungdomsmiljø.
Det er også vigtigt, at man ikke nøler; for en række skoler haster det alvorligt med at sikre et bæredygtigt elevgrundlag. For de skoler, som vil skulle have nedskrevet deres kapacitet, er det vigtigt, at kapacitetstilpasningen sker med størst mulig sikkerhed for lærerne, og at der vil være en høj grad af forudsigelighed.