Haarder: Efterskolerne bør have socialt taxameter
Per Bang Thomsen
JournalistDe efterskoler, som tager imod flest socialt svage unge, skal have mere støtte end dem, hvor eleverne kommer fra velpolstrede hjem.Jeg vil gerne have, at flere af de svagere elever, der virkelig har behov for det, kan tage 10. klasse på en efterskole. Det kan man fremme ved at sænke taxametret til de stærke elever og hæve det til de svage.
Bertel Haarder (V)
Forhenværende undervisningsminister
Det mener forhenværende undervisningsminister Bertel Haarder (V), som ønsker et socialt taxameter for landets godt 250 efterskoler.
"Efterskolerne er i dag en tordnende succes, og utrolig mange unge fra velbjergede hjem strømmer ind på dem. Men mange af dem har slet ikke brug for et efterskoleophold, og jeg vil gerne have, at flere af de svagere elever, der virkelig har behov for det, kan tage 10. klasse på en efterskole. Det kan man fremme ved at sænke taxametret til de stærke elever og hæve det til de svage," siger Bertel Haarder og understreger, at det også vil give en lavere forældrebetaling for dem, "der virkelig har behov for det".
Efterskoleforeningen er enig
Meldingen kommer, samtidig med at Efterskoleforeningen i et debatindlæg på Altinget | Uddannelse efterlyser et socialt taxameter for efterskolerne.