Læreruddannelsen strammes op
SKRIFTLIGT: Efter kritik fra censorer indfører professionshøjskolerne nu nye prøver og kurser, der skal sikre, at de kommende lærere har styr på grundlæggende stavning og grammatik. ”Lærerstuderende skal selvfølgelig kunne skrive og stave korrekt,” siger uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R).
Erik Bjørn Møller
JournalistNu er jeg efter en intens dialog med professionshøjskolerne beroliget af, at de har lovet at tilbyde frivillige kurser i grammatik og stavning for dem, der mangler det.
Sofie Carsten Nielsen (R)
Uddannelses- og forskningsminister
En ny bekendtgørelse strammer nu op, så de studerende fremover skal bestå skriftlige modulprøver i dansk, matematik og sprogfag, inden de kan færdiggøre deres læreruddannelse. Den nye læreruddannelse skal evalueres i 2017.
For at sikre at kommende folkeskolelærere besidder de basale skriftlige færdigheder i stavning og grammatik strammer landets professionshøjskoler nu op på den nye læreruddannelse, der trådte i kraft sommeren 2013.
Fremover skal de lærerstuderendes skriftlige færdigheder i dansk og matematik og sprogfagene testes via nationale modulprøver – og så længe disse prøver ikke er bestået, kan en lærerstuderende ikke afslutte sin eksamen og begynde at undervise elever.
Samtidig har professionshøjskolerne lovet uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R), at de vil tilbyde frivillige kurser i grundlæggende stavning og grammatik til de studerende, der har behov for det – selv om disse færdigheder ”reelt burde være på plads efter grundskole og gymnasial uddannelse,” som ministeren udtrykker det.