Sabine Dybdahl Christoffersen
RedaktionsassistentSiden 2014 har man kunne se Niels Krause-Kjær på skærmen, når man tændte for DR2 Deadline klokken 22.30. Men nu stopper han. Det oplyser han på Twitter.
"Farvel til Deadline - Efter ti år som vært og næsten 1000 Deadline-udsendelser. Til februar udkommer min næste roman 'Nedsmeltning'. Til marts fylder jeg rundt. Det er tid at ryste posen, skrive flere bøger, holde flere foredrag og samle små og halvsmå projekter op," skriver han.
Inden han startede som vært på deadline, var han vært på DR2 Morgen, og før det havde han sit eget radioprogram 'Krause på tværs' på P1.
Fra 2004 til 2005 var han institutleder på Institut for Journalistik på Syddansk Universitet, og inden da var han i en længere periode lektor på Danmarks Journalisthøjskole. Han har desuden været pressechef for den Konservative folketingsgruppe på Christiansborg i perioden 1997 til 1998.
Niels Krause-Kjær har skrevet en række bøger og debuterede i 2000 med spændingsromanen 'Kongekabale'.