Debat

Ph.d.-studerende: Tale på grønlandsk tydeliggør, at Folketinget ikke kun er dansk

Folketinget burde også være det færøske og grønlandske folks ting. Men så længe vi ikke tolker fra folketingssalen, vil rigsfællesskabet fortsat ikke være noget fællesskab, men en på mange måder dysfunktionel konstruktion præget af koloniale dynamikker, skriver Anton Sylvest Lilleør.

Ved at tale vestgrønlandsk fra Folketingets talerstol inkluderer Aki-Matilda Høegh-Dam ikke blot flere af sine vælgere i demokratiet. Hun giver også de danske folketingsmedlemmer en smag på følelsen af eksklusion, skriver Anton Sylvest Lilleør. — Ved at tale vestgrønlandsk fra Folketingets talerstol inkluderer Aki-Matilda Høegh-Dam ikke blot flere af sine vælgere i demokratiet. Hun giver også de danske folketingsmedlemmer en smag på følelsen af eksklusion, skriver Anton Sylvest Lilleør.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Anton Sylvest Lilleør

Ph.d.-stipendiat, Københavns Universitet

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det såkaldte rigsfællesskab er en konstruktion med mange indbyggede problemer. Ved at tale vestgrønlandsk fra Folketingets talerstol udstiller Aki-Matilda Høegh-Dam et af de mere grundlæggende.

For hvilket folks ting er Folketinget egentlig?

Der findes i dag tre lovgivende forsamlinger inden for rigsfællesskabet: Hvor Inatsisartut lovgiver for grønlandske anliggender, og Lagtinget lovgiver for færøske anliggender, har Folketinget en anderledes dobbeltrolle.

Folketinget lovgiver for danske anliggender, men også for rigsanliggender. Det vil sige at alt det, der vedrører Grønland og Færøerne, men som Danmark gerne vil have hånd i hanke med og derfor ikke har overdraget til det grønlandske selvstyre eller det færøske hjemmestyre.

Det "Danmarks Rige," som grundloven taler om, er i dag ikke en enhedsstat, men en særegen konstruktion med føderale træk.
Anton Sylvest Lilleør
Ph.d. stipendiat, Københavns Universitet

Af den grund er der grønlandske og færøske mandater i Folketinget, som repræsenterer de grønlandske og færøske folk, når det kommer til rigsanliggender og i udgangspunktet ikke blander sig i rent danske anliggender.

Folketinget er altså formelt set ikke kun det danske folks ting, men også de grønlandske og færøske folks. Det "Danmarks Rige," som grundloven taler om, er i dag ikke en enhedsstat, men en særegen konstruktion med føderale træk, der gør Folketinget til både nationalt ting og et slags føderalt ting.

Danmark har mere end ét sprog

Reaktionerne på Aki-Matilda Høegh-Dams taler viser, at blandt mange danske politikere og i store dele af den danske offentlighed har man ikke erkendt denne dobbeltrolle eller i hvert fald ikke forstået implikationerne af den.

Fra Folketingets formandsstol afgjorde Søren Gade (V) senest, at der ikke skulle være debat om Høegh-Dams tale, blandt andet fordi tv-seere og tilhørere "skal kunne følge med i, hvad der foregår i det danske folketing."

Men det er netop det, nogle tv-seere og tilhørere ikke kan, når folketingsarbejdet alene foregår på dansk uden tolkning. Uanset Gades intentioner, er reaktionen udtryk for en opfattelse af, at Folketinget er det danske folks ting og eventuelt de grønlandske og færøske folks ting, for så vidt at de taler dansk.

Mens danskkundskaber er forholdsvis udbredte blandt færinger, er det langt fra tilfældet i Grønland, hvor mange kun taler lidt eller slet intet dansk. Og selv for de, der taler dansk, er sproget ikke nødvendigvis nogen neutral grund, men derimod kolonimagtens sprog, og den dag i dag stadig magtens sprog.

Læs også

Aki-Matilda Høegh-Dam: Grønland er ikke et tosproget land

Debat

Rigsfællesskabet er ikke forenet af et fælles sprog og har aldrig været det.

Høegh-Dams ageren vender tingene på hovedet ved at bringe folketingsmedlemmerne i en situation, hvor Folketinget ikke længere kun er deres. En situation, hvor dansk og vestgrønlandsk er ligestillede sprog.

Ved at tale vestgrønlandsk fra Folketingets talerstol inkluderer Høegh-Dam ikke blot de af sine vælgere, der normalt er afskåret fra at følge med i, hvad der foregår i Folketinget.

Hun giver også de danske folketingsmedlemmer denne erfaring af eksklusion, som er hverdag for så mange ikke-dansktalende danske statsborgere fra Grønland – ikke blot i forhold til folketingsarbejdet, men også i mødet med myndigheder, hvor adgangen til tolkning og oversættelser er mangelfuld.

De fleste foretrækker deres modersmål

Det er på mange måder forståeligt, at mange folketingsmedlemmer reagerer afvisende på Høegh-Dams taler. Det er ubehageligt og frustrerende ikke at forstå, hvad der foregår, at blive talt hen over hovedet på eller at blive talt om uden at blive talt med.

Så længe vi ikke ændrer noget, forbliver rigsfællesskabet en dysfunktionel konstruktion præget af koloniale dynamikker.
Anton Sylvest Lilleør
Ph.d. stipendiat, Københavns Universitet

Man kan blot håbe, at denne erfaring af kortvarig eksklusion kan give folketingsmedlemmerne blik for dem, der er mere eller mindre permanent ekskluderede.

Gade har selvfølgelig ret i, at det i et demokrati er vigtigt at kunne tale sammen. Men situationen er nu engang den, at i den statsretlige konstruktion, som Danmark har skabt, taler vi ikke alle samme sprog og har i øvrigt heller ikke noget ønske om at gøre det.

De fleste foretrækker at tale deres modersmål, og derfor er tolkning og oversættelse en god og vigtig løsning, som man også gør brug af i andre flersprogede stater rundt omkring i verden.

Tolkning og oversættelse koster en masse penge, og det kompliceres yderligere af, at der er store forskelle mellem vestgrønlandsk, som Høegh-Dam taler, og øst- og nordgrønlandsk. Grønland er heller ikke forenet af et fælles sprog.

Men så længe vi ikke gør alt, hvad vi kan, for at skabe sproglig, social og politisk inklusion, forbliver rigsfællesskabet ikke noget fællesskab, men en på mange måder dysfunktionel konstruktion præget af koloniale dynamikker.

Det er ikke at tage vores koloniale arv, konventionelle forpligtelser og demokratiske selvforståelse alvorligt.

Læs også