Rødt flertal vil frisætte københavnske elever fra regler om afgangseksamen
Et forslag fra SF blev torsdag aften stemt igennem af et flertal i Københavns Borgerrepræsentation.
Signe Løntoft
RedaktørSkoleelever i Københavns Kommune skal have fordelt afgangseksamen over flere år, så de ikke skal til for mange eksamener i 9. klasse.
Samtidig skal afgangseleverne have mulighed for at få overført deres standpunktskarakter til eksamensbeviset, hvis de har præsteret bedre i løbet af året end til den afsluttende eksamen.
Det mener et flertal i Københavns Borgerrepræsentation bestående af SF, Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre, som torsdag aften stemte for et forslag stillet af SF.