Sådan rammer besparelserne i Undervisningsministeriet

DOKUMENTATION: Undervisningsministeriet skal ifølge finanslovsforslaget spare en halv procent. Se her, hvordan det rammer gymnasier, erhvervsuddannelser og voksen- og efteruddannelsesområdet.

I regeringens finanslovsforslag fremgår det, at alle ministerier skal spare 0,5 pct. over en årrække. Uddannelsesområdet rammes ikke uventet hårdt af disse besparelser, da området har den største driftsbevilling. Altinget | Uddannelse bringer her en oversigt over, hvad besparelserne vil betyde for gymnasier, erhvervsuddannelser og voksen- og efteruddannelser.  

Gymnasier
På de almengymnasiale uddannelser indføres et såkaldt effektiviseringskrav. Det betyder at der i 2011 skal spares 0,6 pct., hvilket konkret betyder besparelser på 42,4 mio. kr. I 2012 vil besparelserne komme op på 88,7 mio. kr. og i 2013 og frem vil uddannelsesområdet være tvunget til besparelser på 138,0 mio kr.
I finanslovsforslaget indgår reetableringen af omstillingsreserven, som skal finansiere omprioriteringer inden for undervisningsministerens område. Der trækkes herved 2 pct. af taksameterbevillingerne i 2014. På gymnasieområdet betyder det en besparelse på 144,6 mio.

Erhvervsuddannelser
Det generelle effektiviseringskrav på alle taxametre vil også ramme de erhvervsgymnasiale uddannelser. Konkret vil det betyde besparelser på 15,4 mio. kr. i 2011. Besparelsen vil strække sig over en årrække og betyde nedskæringer på 31,8 mio. kr. i 2012 og 48,7 mio. kr. i 2013 og frem. Oprettelsen af omstillingsreserven vil på dette område betyde en besparelse på 111,9 mio. kr.

Voksen- og erhvervsuddannelser
På området for erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser skal der gennem kravet om generelle effektiviseringskrav spares 6,8 mio. kr. i 2011. Forslaget lægger op til, at der i 2012 skal spares 12,2 mio. kr. og i 2013 og frem 18,1 mio. kr. Besparelser, der følger med omstillingsreserven, beløber sig til 19 mio. kr. på dette område.

Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Uddannelse

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024