Satspuljemidler sætter fokus på frafald

Problemet er ikke satspuljemidlerne men finansloven.

Hanne Pontoppidan
Formand, Uddannelsesforbundet

Satspuljeaftalen for 2012 er faldet på plads, og i alt er der afsat 121,3 mio. kr. til børne- og undervisningsministeriets område.

En del af det beløb - 14,5 mio. kr. - skal bruges på en styrket indsats for bedre overgang mellem folkeskole og ungdomsuddannelser og til fastholdelse af elever på erhvervsskolerne.

Og det er formand for Uddannelsesforbundet, Hanne Pontoppidan, godt tilfreds med.

"Vi kan notere os, at der er en række meget fornuftige tiltag. Det er tydeligt, at partierne interesserer sig for overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse, og for at mindske frafaldet på skolerne," siger hun.

Direktør for Danske Erhvervsskoler - Lederne, Lars Kunov, er også positivt stemt over for aftalen.

"Det er godt, man gør noget på det her område, både overgangen og fastholdelse på erhvervsuddannelserne. Jeg vil godt fremhæve Fastholdelseskaravenen som et projekt, vi har været meget glade for, og som vi var meget optaget af at kunne fortsætte," siger Lars Kunov om projektet, der har fået 1,5 mio. kr. ekstra i 2012.

Nok til at overleve
Fastholdelseskaravanen har fået 1,5 mio. kr. i årets satspuljeaftale og er et projekt, som har til formål at få flere unge med en anden etnisk baggrund end dansk til at gennemføre en erhvervsuddannelse.

Og ifølge Lars Kunov gør projektet en forskel på erhvervsskolerne.

"De har kørt et tæt samarbejde med mange af vores skoler, og de skoler, jeg har talt med, har oplevet, at det gør en forskel. Nu kan vi se i aftalen, at forligskredsen ser positivt på at øge finansieringen de kommende år, og det, håber vi, sker. Vi har brug for at få sat yderligere skub i udviklingen," siger han.

Lars Kunov, Fastholdelseskaravenen får 1,5 mio. kr. af satspuljemidlerne. Gør det en stor forskel?

Nej, men det holder liv i projektet, og det har været det vigtige. Vi ved, at de har været gode til at søge andre midler, men vi så gerne, at man i 2013 definerede nogle lidt større projekter fra regeringens side. Det vil vi meget gerne have."

Finansloven er problemet
Både Lars Kunov og Hanne Pontoppidan sætter pris på de ekstra midler fra satspuljen. Men de er enige om, at de tildelte beløb ikke i sig selv er nok, hvis erhvervsskolerne skal nå regeringens højt profilerede 95-procents-målsætning.

"Derfor er et prioritetsløft afgørende," siger Lars Kunov.

"Og så er satspuljemidlerne ikke nok. De er egnet og skabt til at løse mindre, isolerede områder, men hvis vi skal klare den store indsats, det er at nå de 95-procents-målsætningen, er det nogle andre beløb, der skal til," siger Lars Kunov.

De beløb skal komme fra finansloven, siger Hanne Pontoppidan.

"En række af de her tiltag bør forankres i finansloven, så satspuljen er en ekstra indsats, der ligger oven på den ordentlige indsats," siger hun.

Så, Hanne Pontoppidan, problemet er ikke satspuljemidlerne, men finansloven?
"Det kan man godt sige."