Skoler svigter indsats mod mobning
STRATEGI: Hver tredje skole har ikke et værdiregelsæt og en antimobbestrategi, påpeger Red Barnet. Det er ikke godt nok, lyder det fra undervisningsministeren, der bebuder ny indsats for at understøtte skolernes arbejde.
Erik Bjørn Møller
JournalistDet er ikke godt nok. Skolerne skal leve op til folkeskolelovens krav.
Ellen Trane Nørby (V)
Undervisningsminister
Til trods for at folkeskoleloven fastslår, at det er lovpligtigt, forsømmer skolebestyrelserne og skoleledelserne på hver tredje skole landet over at udarbejde et værdiregelsæt og en antimobbestrategi.
Derfor vil Undervisningsministeriet i samarbejde med flere organisationer med erfaring i at bekæmpe mobning nu undersøge, hvordan skolerne kan støttes i arbejdet med at forebygge og bekæmpe mobning.
Det fremgår af et svar fra undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V), der citerer Red Barnet for oplysningerne om, at hver tredje skole ikke lever op til lovens krav om at udarbejde et værdiregelsæt og en strategi imod mobning blandt eleverne. Og det er ministeren langt fra tilfreds med.