Debat

SMVdanmark: Enhedsgymnasium for alle elever er alt, hvad vi ikke har brug for

En række embedsmænd foreslår, at vi i Danmark skal have et treårigt såkaldt enhedsgymnasium, som alle unge skal igennem efter folkeskolen. Det går stik imod alt, hvad vores samfund kalder på, skriver Kasper Munk Rasmussen. 

Forslaget om enhedsgymnasiet vil forlænge uddannelsesforløbet for titusindvis af unge hvert år, hvilket vil betyde milliardtab for samfundet i form af øgede udgifter til uddannelse og det mistede år på arbejdsmarkedet, skriver Kasper Munk Rasmussen. 
Forslaget om enhedsgymnasiet vil forlænge uddannelsesforløbet for titusindvis af unge hvert år, hvilket vil betyde milliardtab for samfundet i form af øgede udgifter til uddannelse og det mistede år på arbejdsmarkedet, skriver Kasper Munk Rasmussen. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Kasper Munk Rasmussen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Selvom Danmark på mange måder er velfungerende, så er der plads til forbedring.

Det er nødt til at være en ungdomsuddannelse, hvor en mere praktisk tilgang til læring er en del af DNA’et.

Kasper Munk Rasmussen
Uddannelseschef i SMVdanmark

Det gælder blandt andet i forhold til ungdomsuddannelserne, hvor der i dag er en skarp opdeling mellem det meget teoretiske gymnasium og de praktiske uddannelser.

Som løsning på det problem foreslår en lang række kommunalt ansatte embedsmænd i en kronik i Politikken, at vi i Danmark i fremtiden skal have et treårigt såkaldt enhedsgymnasium, som alle unge skal igennem efter folkeskolen.

Det vil reelt betyde 12-13 års skolegang i Danmark.

Man må i første omgang gå ud fra, at embedsmændene kaster sig ind i den politiske debat om fremtidens ungdomsuddannelser som privatpersoner og ikke på vegne af deres arbejdspladser, kommunerne, som jo er politisk styret af de folkevalgte. Men lad nu det ligge.

Et milliardtab for samfundet

Kronikørerne foreslår, at alle skal have ret til at starte i gymnasiet efter grundskolen uanset karakter-niveau.

Det er et interessant synspunkt midt i en politisk debat, der handler om, at det faglig niveau i gymnasiet er faldet, og at vi mangler arbejdskraft, særligt faglærte. I den kontekst virker forslaget fra kronikørerne malplaceret.

Forslaget går således stik imod dét, der aktuelt peges på politisk, nemlig at karakterkravene for at komme i gymnasiet skal være væsentligt højere, og at færre – ikke flere – skal i gymnasiet.

Kronikørernes forslag vil også være dyrt og forstærke manglen på arbejdskraft, da man for mange unge vil ende med et længere uddannelsesforløb.

Læs også

I dag er det to ud af tre unge, der vælger en treårig gymnasial uddannelse, når de forlader grundskolen, så en tredjedel vil få et længere uddannelsesforløb.

Samlet set vil forslaget om enhedsgymnasiet forlænge uddannelsesforløbet for titusindvis af unge hvert år, hvilket vil betyde milliardtab for samfundet i form af øgede udgifter til uddannelse og det mistede år på arbejdsmarkedet.

I forhold til den foreslåede toårige HPX (Højere Praktisk Eksamen) vil enhedsgymnasiet koste mindst seks milliarder kroner mere årligt.

Støtter op om en HPX

I erhvervslivet mener vi, at man bør gå en anden vej.

For det første er der rigtig mange unge, der ved, hvad de vil. 11.000 unge under 18 år startede sidste år på en specifik erhvervsuddannelse.

Der er intet i vejen med at vælge en mere praktisk uddannelse frem for en mere teoretisk.

Kasper Munk Rasmussen
Uddannelseschef i SMVdanmark

Det skal derfor stadig være muligt at starte direkte på en erhvervsuddannelse som tømrer, mekaniker eller frisør uden at skulle gennem en anden ungdomsuddannelse – hvad enten der bliver tale om et enhedsgymnasium eller en HPX. Ellers forlænger vi unødvendigt uddannelsesforløbet for disse unge.

For det andet så har de unge, der ønsker en mere praktisk vej end gymnasiet, krav på et attraktivt alternativ til gymnasiet.

Men dette alternativ kan ikke rummes inden for et enhedsgymnasium.

Det er nødt til at være en ungdomsuddannelse, hvor en mere praktisk tilgang til læring er en del af DNA’et. Ellers er vi bare lige vidt, og vi vil få en light-udgave, der i høj grad bygger på det nuværende gymnasium.

Derfor støtter vi undervisningsminister Mattias Tesfaye i bestræbelserne på at etablere en HPX, der kan stå i egen ret. Gerne udbudt af erhvervsskoler og gerne placeret i campusmiljøer nær gymnasier.

Intet i vejen med en praktisk uddannelse

Endelig er det problematisk, at kronikørerne viderebringer fordomme om erhvervsuddannelserne som et ringere uddannelsesvalg end en videregående uddannelse.

Der tales om ”lavtuddannede” og ”højtuddannede”, og om at unge fra ”lavtuddannede hjem” er mindre ambitiøse og derfor vælger en erhvervsuddannelse.

Læs også

Det er forstemmende, at vi stadig oplever denne retorik i Danmark anno 2024.

Erhvervsuddannelserne kræver om noget ambitiøse og dygtige unge mennesker, og en erhvervsuddannelse bør ikke stemples som et ”uambitiøst uddannelsesvalg.”

Der er intet i vejen med at vælge en mere praktisk uddannelse frem for en mere teoretisk.

Tværtimod mangler vi endnu flere dygtige unge i de faglærte fag. Her vil det være en hjælp, hvis vi én gang for alle blev enige om, at en erhvervsuddannelse ikke er ”lav-uddannelse” og ”uambitiøst.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kasper Munk Rasmussen

Chefkonsulent og uddannelseschef, SMVdanmark

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024