Debat

Ud med bistand, ind med den private sektor

DEBAT: Thomas Bustrup fra DI mener, at de nye udviklingsmål først og fremmest skal skabe rammer for, at mennesker kan løfte sig selv ud af fattigdom. Og det skal den private sektor være garant for.
Maria Bierbaum Oehlenschläger
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Thomas Bustrup
Direktør,
DI

Da 2015-målene blev formuleret, skete det først og fremmest med henblik på at bruge udviklingsbistand til at bekæmpe fattigdom. I dag ved vi, at bistand er vigtigt, men at donorernes midler ikke kan stå alene i kampen mod fattigdom.

Derfor er det afgørende, at post-2015-målene ikke baseres på den samme fejlagtige indstilling, men tager højde for, at investeringer, økonomisk vækst og jobskabelse har en stor del af ansvaret for, at millioner af mennesker ikke længere tælles blandt verdens fattige.

Overset potentiale i den private sektor
Vi har endda slet ikke set det fulde omfang af det potentiale for udvikling, der ligger i at bruge den private sektor som en vigtig og aktiv partner.

Jeg har dog i mit mangeårige arbejde med danske virksomheder i udviklingslande ofte fået et glimt af mulighederne. Det er sket, når jeg har set glade kvinder og mænd hente vand ved en dansk pumpe drevet af solenergi. Og når jeg har oplevet tilfredse medarbejdere på en fabrik med gode arbejdsvilkår. Og når jeg har oplevet, hvordan et kraftværk i Kenya med dansk teknologi sikrer mange flere husholdninger adgang til renere og mere stabil elektricitet.

Fakta
Altinget | Udvikling sætter post-2015-dagsordenen til debat i april måned for at forfølge processen mod nye globale udviklingsmål. Til det formål har vi inviteret politikere, forskere, fagfolk og NGO'er til at give deres meninger til kende. Mød debatpanelet.

Alle er velkomne til at deltage i debatten. Skriv til [email protected].

Den private sektor kan bidrage med investeringer og jobskabelse, men også med inklusive forretningsmodeller, der på bæredygtig vis skaber adgang til varer og serviceydelser og skaber nye indkomstkilder i lavindkomstlandene. Det er løsninger, der baserer sig på lokale behov, lokale kompetencer og lokal arbejdskraft, men som har stor gavn af en vitaminindsprøjtning i form af ny teknologi og viden udefra. Hvis disse udviklingseffekter skal realiseres i større skala, kræver det, at den private sektor inddrages aktivt i designet, implementeringen og opfølgningen på post-2015-målene.

Mål skal forbedre erhvervslivets rammevilkår
Og hvad skal målene så indeholde? Det er vigtigt, at man når til en overordnet vision om at udrydde fattigdom med en integreret tilgang, der reflekterer tre typer bæredygtighed, nemlig social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed. Inden for denne ramme bør man formulere et sæt simple mål, der er lette at forstå og måle på. Og med en klar skelnen imellem, hvad vi vil opnå, og hvordan vi vil gøre det. 

Det er essentielt, at målene bliver udformet, så de bidrager til at understøtte virksomheder i alle størrelser over hele verden med at blomstre og vokse på en ansvarlig og bæredygtig måde. Det kræver en vilje til at forbedre erhvervslivets rammevilkår. Afhængig af hvor i verden, man befinder sig, indebærer det alt fra udvikling af infrastruktur til bekæmpelse af korruption og erhvervsrelevant uddannelse af arbejdsstyrken.

Det er essentielt, at målene bliver udformet, så de bidrager til at understøtte virksomheder i alle størrelser over hele verden med at blomstre og vokse på en ansvarlig og bæredygtig måde.

Thomas Bustrup
Direktør, DI

Vi skal altså væk fra udviklingsmål for bistand, og i stedet have udviklingsmål for udvikling. Men først og fremmest skal vi skal væk fra gamle udviklingsmål, der bygger på en tankegang om at løfte mennesker ud af fattigdom, og i stedet have nye udviklingsmål, der skaber rammerne for, at mennesker kan løfte sig selv ud af fattigdom.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024