Flere penge til 2030-panelet, kongelige mønter og andre verdensmålspenge på SVM's finanslovsforslag

Alt imens at SVM-regeringens egen strategi for arbejdet med FN's verdensmål lader vente på sig, kører flere bevillinger på området videre på udspillet til en finanslov for 2024.

Således indeholder det finanslovsforslag, finansminister Nicolai Wammen (S) torsdag har præsenteret sammen med økonomiminister Jakob Ellemann-Jensen (V) og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) en stribe bevillinger til verdensmålsarbejde indenfor og udenfor Danmarks grænser.

Her er et overblik.

200.000 kroner mere til 2030-panelet

Selvom regeringen bliver kritiseret for sin indsats på verdensmålsområdet, holder den lige her ikke igen med at sende penge i retning af initiativer, der skal fremme dem.

Således får 2030-panelet med formand Sara Krüger Falk i spidsen for andet år i træk 200.000 kroner ekstra til sekretariatsbetjening.

Panelet, der har til opgave at rådgive politikerne om verdensmål, består af profiler fra erhvervsliv, universiteter, ngo'er og interesseorganisationer. Panelet er oprindeligt nedsat af 2030-netværket, der er Folketingets tværpolitiske netværk for FN's verdensmål.

Panelet vælger ifølge finanslovsforslaget selv »hvem der skal varetage sekretariatsopgaven.« Tænketanken Mandag Morgen overtog i sommeren 2023 sekretariatsbetjeningen fra Globalt Fokus.

Penge fra kongelige mønter

Staten har via Nationalbanken tjent 9,5 millioner på at sælge såkaldte erindringsmønter fra Dronning Magrethe og Prins Henriks guldbryllup.

Heraf "udmøntes 2,8 mio. kr. til en pulje til indsatser i regi af Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål."

Den formuleringen er en genganger fra finanslovsforslagene for både 2022 og 2023, øjensynligt fordi pengene ikke er blevet brugt.

Som Altinget har beskrevet tidligere på året, eksisterer Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål de facto ikke længere, idet det aldrig er blevet genaktiveret efter dannelsen af SVM-regeringen.

Andet om verdensmålene

Finanslovsforslaget indeholder flere henvisninger til, at eksempelvis »Udenrigsministeriet bidrager til opfyldelse af verdensmålene«, og at verdensmålene er en af rammerne om ulandsbistanden.

Desuden indeholder finansloven vurderinger af dele af dele af finanslovsforslagets konsekvenser for en række verdensmål.

Således vurderer regeringen for eksempel, at landeprogrammet for Niger bidrager til blandt andet verdensmål 1 om at afskaffe fattigdom og mål 2 om at stoppe sult, samt at Institut for Menneskerettigheder bidrager til at opfylde verdensmål 16 om fred, retfærdighed og sikre institutioner.

S-regeringens handlingsplan

Under driftsudgifterne i Erhvervsstyrelsen er en bevilling til arbejdet med den handlingsplan for verdensmålene, som den forhenværende S-regering lancerede i sommeren 2021, forhøjet med 2,4 millioner kroner i 2024.

Minister for udvikling og global klimapolitik Dan Jørgensen (S) har i et folketingssvar bekræftet, at handlingsplanen stadig gælder under SVM. Flertalsregeringen vil først gå i gang med at lave sin egen handlingsplan i starten af 2024.

Andet

• 10 millioner årligt går til Verdensmålsfacilitet – støtte til projekter ude i verden, som fremmer FN's verdensmål. Desuden kan ambassader i »udvalgte lande« få penge fra puljen til længerevarende verdensmålsindsatser.
• Danmarks Statistiks nettobevilling vokser med 16,5 millioner og lyder nu på 293,7 millioner. Langt fra alle de penge går til “verdensmåling”, men det er Danmarks Statistik, der eksempelvis står for Danmarks årlige rapportering til FN om, hvordan det går med at leve op til de 17 mål, 168 delmål og underliggende indikatorer.

2030-panelet får sekretariatsbetjening af Tænketanken Mandag Morgen, der ligesom Altinget er ejet af Alrow Media. Altinget arbejder uafhængigt af Tænketanken.