Debat

Mogens Jensen: Vigtigt med sociale og bæredygtige krav til ny fond

REPLIK: Fire organisationer anbefalinger til den nye landbrugsinvesteringsfond bliver hilst velkommen af handels- og udviklingsminister Mogens Jensen, der lover sociale og bæredygtige krav til fonden.

Mogens Jensen, handels- og udviklingsminister 
Mogens Jensen, handels- og udviklingsminister Foto: ft.dk
Camilla Qvirinius Wraae
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Mogens Jensen (S)
Handels- og udviklingsminister 

Der skal udvises fuld respekt for lokale ejerforhold 

Mogens Jensen
Handels- og udviklingsminister

Jeg er glad for, at de fire folkelige organisationer hilser Landbrugsinvesteringsfonden velkommen. 

Fakta
Bland dig i debatten - skriv til [email protected]

Danida er løbende i dialog med blandt andet folkelige organisationer om initiativer til at fremme en samfundsansvarlig udvikling af den private sektor. Og vi vil invitere til en workshop i samarbejde med Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) for at få relevante input og bidrag til den videre udvikling af fonden. 

Målet med fonden er, at den skal foretage investeringer i hele fødevareværdikæden – ”fra jord til bord” – og dermed bidrage til at sikre fødevareforsyningen og fødevaresikkerheden til verdens voksende befolkning. 

Jeg er enig i betragtningerne omkring ansvarlige og bæredygtige investeringer. Der vil i Landbrugsinvesteringsfonden blive lagt vægt på at følge internationalt anerkendte retningslinjer for investeringer i landbrug og fødevarer. Det gælder også investeringer i jord. 

På det område skal Danmark (også) være i front. Der skal udvises fuld respekt for lokale ejerforhold – det gælder ikke mindst i tilfælde, hvor ejerforholdene ikke i tilstrækkeligt omfang bliver understøttet af nationale love og effektiv håndhævelse. 

Landbrugsinvesteringsfonden forventes også have fokus på smålandbrug, som udgør en væsentlig ressource i de fleste udviklingslande. Det kan blandt andet ske via investeringer i lagerfaciliteter, forarbejdning-, salgs- og distributionsstrukturer, der skal give smålandbruget bedre adgang til de hastigt voksende markeder i landenes storbyer. 

Landbrugsinvesteringsfonden vil blive underlagt de samme krav til miljømæssig og social bæredygtighed, som er gældende for Danidas og IFU’s øvrige indsatser. 

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mogens Jensen

MF (S), næstformand for Socialdemokratiet, fhv. minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde
Fagbevægelsens lederuddannelse (LO-Skolen 1999)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024