Organisation for torturofre: Det er nu, Danmark skal vise, at vores moralske kompas er intakt

Den følelse man har, når retfærdigheden sker fyldest, kender vi alle. Det er lettende. Det hjælper én med at komme videre i livet. Det gælder stor som lille.

Derfor er det enormt vigtigt, at vi sikrer retfærdighed for de mennesker, som enten har været, eller fortsat bliver, udsat for tortur. Vi har set, hvordan helingen kan begynde. Selv steder hvor man ikke turde tro på, at det var muligt.

Forbrydere er blevet stillet til ansvar for deres gerninger, og vi har set det efter folkemordet i Rwanda og efter krigen på Balkan. Det har hjulpet samfund og mennesker med at komme videre, selvom alle sår langt fra er lægte. Mere bør gøres.

Retfærdighed og rehabilitering går nemlig hånd i hånd. Vi skal hjælpe de mennesker, som har været udsat for en grufuld behandling på alle de måder, vi kan. Vi skal både hjælpe dem socialt, psykologisk og give dem en fornemmelse af, at der er retfærdighed til. For netop den følelse er et vigtigt element, når vi skal hjælpe folk tilbage til livet.

Nyt lys for Syriens torturofre
I 1987 vedtog FN en konvention, som har til mål at forhindre tortur. Og som forpligter de stater, som har underskrevet konventionen, til at forhindre tortur i deres lande. Et land som Syrien underskrev konventionen i 2004.

Men det syriske regime er desværre et af de mest brutale, vi har set siden anden verdenskrig. Listen over forbrydelser mod menneskeheden er lang, men retfærdigheden for ofrene har været fraværende.

Tusindvis af kvinder, børn og mænd har været udsat for tortur. Mange af disse har mistet livet, og endnu flere vil have alvorlige traumer resten af deres liv.

Lisa Henry
Generalsekretær, IRCT

I ti år har der været borgerkrig i Syrien. En krig som har haft forfærdelige konsekvenser, og har efterladt ar på en befolkning, som vil være svære at hele. Tusindvis af kvinder, børn og mænd har været udsat for tortur. Mange af disse har mistet livet, og endnu flere vil have alvorlige traumer resten af deres liv.

Men der er måske ved at blive tændt et retfærdighedens lys i mørket.

En tysk domstol i byen Koblenz, som ligger ved Rhinens bred, har nemlig dømt en syrisk krigsforbryder og torturbøddel for sine handlinger og forbrydelser mod det syriske folk.

Den dom giver en følelse af retfærdighed for de ofre, som har været udsat for tortur. En følelse som ifølge eksperter er en vital del af rehabiliteringsprocessen, og derfor er det afgørende, at vi har fokus på retfærdighed. Foruden det store arbejde som vores rehabiliteringscentre over hele verden udfører hver eneste dag, går retfærdighedsfølelse og modet til at komme tilbage til livet nemlig hånd i hånd.

Tyskland er med retssagen og dommen et lys i mørket for ofrene, og det er et eksempel, som vi alle bør følge. Vi skal bestræbe os på at stille torturbødler til ansvar for deres ugerninger.

Frederiksen og co. skal tænke torturofre ind i ny udviklingsstrategi
Danmark har i årtier været ét af de lande, som er gået forrest i kampen mod tortur og i kampen for ofrenes ret til at blive rehabiliteret og komme tilbage til livet. I midten af halvfjerdserne tog Dr. Inge Genefke sammen med tre kolleger initiativ til at hjælpe torturofre, og det er en kamp, som heldigvis fortsætter.

Vi håber, at de danske politikere vil være med til at fortsætte den stolte tradition, som Danmark står for. I Koblenz i Tyskland er myndighederne med til at gøre en forskel, og det kan vi fortsat også gøre i Danmark.

Lisa Henry
Generalsekretær, IRCT

I 1981 var hun med til at stifte det, der i dag er IRCT (International Rehabilitation Council for Torture Victims). En organisation som er baseret i Danmark, og hver dag støtter flere end 160 lokale rehabiliteringscentre fordelt på 76 lande over hele verden. Hvert år bliver flere end 57.000 mennesker hjulpet. Men vi vil gerne hjælpe endnu flere. For der er et stort behov.

Ikke mindst takket været Inge Genefke, har Danmark i årtier været et foregangsland, og har fortsat en førerrolle i kampen mod tortur. Den rolle skal vi fastholde. 

Den danske regering er i færd med at udarbejde sin udviklingsstrategi for de næste ti år, og her bør de universelle menneskerettigheder spille en central rolle. Det er vigtigt, og det skal være målet: En verden uden tortur.

Vi håber, at de danske politikere vil være med til at fortsætte den stolte tradition, som Danmark står for. I Koblenz i Tyskland er myndighederne med til at gøre en forskel, og det kan vi fortsat også gøre i Danmark.

Fasthold vores moralske kompas
Vi skal holde fast i, at tortur ikke bør findes. Vi skal stræbe mod en verden, hvor torturofre bliver hørt, og deres bødler stillet for retten. Tyskland har taget et afgørende skridt. Vi håber, at de danske myndigheder vil tage alle de nødvendige midler i brug for at følge i de, for så mange ofre, potentielt afgørende fodspor.

Det vil være en afgørende milepæl og vise, at vi ikke vil acceptere tortur. Det er nu, vi skal beslutte, om Danmark fortsat vil være det moralske kompas, og om vi vil gøre en forskel.