Lars-Christian Brask
svarer
Lars Løkke Rasmussen

Vil ministeren oversende undersøgelse af støtten til de danske civilsamfundsorganisationer?

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

Udenrigsudvalget, Spørgsmål 249

Den daværende minister for udviklingssamarbejde oplyste i sin besvarelse af URU alm. del - spørgsmål 71 (folketingsåret 2019-20), at han ville igangsætte en undersøgelse af støtten til de danske civilsamfundsorganisationer. Er den undersøgelse blevet lavet, og vil ministeren i bekræftende fald oversende undersøgelsen?

Svar fra mandag den 30. september 2024

Jeg kan oplyse, at Oxfam IBIS har følgende aktive bevillinger og kontrakter fra Udenrigsministeriet:

Tabel 1
Oxfam IBIS modtager årligt 115 mio. kr. igennem et strategisk partnerskab med Udenrigsministeriet. Partnerskaberne har fokus på de fattige, marginaliserede og sårbare grupper. Oxfam IBIS arbejder særligt med at styrke fredsopbygning, fremme lige adgang til uddannelse og indflydelse og med beskyttelse af udsatte grupper i form af nødhjælp.

Indsatserne er fordelt på programmer i Burkina Faso, Ghana, Guatemala, 2 Liberia, Mali, Mozambique, Niger, Sierra Leone og Sydsudan og på regionale og globale programmer. Derudover kan en del af bevillingen anvendes som mere akut respons på alvorlige naturkatastrofer og kriser.

De strategiske partnerskaber blev indgået med i alt 16 danske NGO’er 1 i 2017 efter en åben ansøgningsrunde, hvor ansøgerne blev vurderet på deres kapacitet og evne til at levere resultater. Partnerskaberne løber i perioden 2018-2021 og dækker både humanitære indsatser og civilsamfundsstøtte. Støtten er betinget af årlige bevillinger på finansloven.

Oxfam IBIS har modtaget støtte til humanitære indsatser i Yemen, Syrien og Libanon efter ansøgningsrunder blandt de strategiske partnere. Der er fokus på beskyttelse af udsatte grupper og målrettede indsatser inden for uddannelse, adgang til vand og forbedring af sanitære forhold.

Børnenes U-landskalender I 2016 vandt Oxfam IBIS Børnenes U-landskalenderprojekt for 2017.

Projektet sikrer bl.a. skolegang til børnearbejdere i guldminerne i Burkina Faso. Støtten finansieres delvist igennem indtægter fra Danmarks Radios salg af kalenderen.

Oxfam IBIS modtager sammenlagt 175 mio. kr. i perioden 2017-2021 for komponenten ”Økonomiske muligheder” under Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram (DAPP). Projekterne fokuserer på at fremme vækst, beskæftigelse og demokratisk udvikling i Egypten, Jordan, Marokko og Tunesien. Midlerne tildeles på baggrund af et offentligt EU-udbud og er betinget af årlige bevillinger på finansloven.

Oxfam IBIS har efter offentlige EU-udbud vundet to kontrakter, hvor opgaven er at administrere civilsamfundsengagementer i Burkina Faso og i Niger. Opbygning af stærke civilsamfund, fremme af menneskerettigheder og demokrati samt forebyggelse af radikalisering er blandt prioriteterne i Danmarks samarbejde med de to lande.

Kontrakterne er på henholdsvis 12,7 mio. kr. i Burkina Faso (2016-2020) g 10,5 mio. kr. i Niger (2017-2021).

ADRA, CARE Danmark, Caritas, Danmission, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, International Media Support, Mission Øst, MS ActionAid, Oxfam IBIS, PlanBørnefonden, Red Barnet, Sex & Samfund, WWF samt et konsortium bestående af 3F, Dansk Industri og Ulandssekretariatet.

De nævnte indsatser er alle finansieret over den danske udviklingsbistand.

Det er OECD’s udviklingskomité DAC, der opstiller kriterier for, hvad der kan klassificeres som udviklingsbistand. De krav skal alle de danske partnere, herunder også Oxfam IBIS, leve op til.

Udenrigsministeriet fører kontrol med bevillingerne på tre niveauer: Der afholdes årlige konsultationer med alle strategiske partnere, herunder også Oxfam IBIS, hvor organisationerne afrapporterer om resultater, aflægger regnskab og fremlægger deres fremadrettede budget og strategi.

Derudover gennemgår alle strategiske partnere i løbet af partnerskabsperioden en større undersøgelse af deres overordnede kapacitet og resultater. Oxfam IBIS gennemgik senest en undersøgelse i 2018. Yderligere gennemgår de strategiske partnere løbende større økonomiske tilsyn. Oxfam IBIS har et økonomisk tilsyn i år.

Der afholdes også årlige individuelle konsultationer med alle partnere under det Dansk-Arabiske Partnerskabsprogram, herunder Oxfam IBIS.

Her gennemgås resultater og regnskaber, og den strategiske retning for det følgende år fastlægges. Derudover vil det samlede DAPP-program gennemgå en midtvejsevaluering i marts 2020, som vil vurdere resultater siden programmets start og identificere strategiske og tematiske prioriteter for en eventuel kommende fase.

Jeg vil gerne fremhæve, at det overordnede formål med den danske udviklingsbistand er at bekæmpe fattigdom og fremme menneskerettigheder, demokrati, bæredygtig udvikling, fred og stabilitet.

Oxfam IBIS er en af de mange partnere, som Danmark samarbejder med for at nå disse mål. Det er derfor også dette arbejde, skatteborgerne bidrager til, når en del af udviklingsbistanden kanaliseres gennem Oxfam IBIS.

I den forbindelse vil jeg tilføje, at danske civilsamfundsorganisationer ifølge undersøgelser yder et væsentligt bidrag til udviklingen af stærke, uafhængige og mangfoldige civilsamfund i udviklingslandene og leverer effektive humanitære indsatser i verdens brændpunkter. Desuden skaber de danske organisationer engagement og solidaritet i Danmark.

Som ny minister har jeg skærpet opmærksomheden på området. Jeg har således igangsat en nærmere undersøgelse af støtten til de danske civilsamfundsorganisationer, idet jeg er bevidst om, at enhver mistillid til organisationerne vil medføre manglende opbakning til deres vigtige arbejde.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024