Om  
Morten Messerschmidt

DF-formand er sigtet for racisme: "Myndighederne er blevet politiserede"

I 2002 blev Morten Messerschmidt dømt for racisme. Nu sigtes Dansk Folkepartis partiformand for delingen af opslaget om selvsamme sag.

Morten Messerschmidt sigtes for racismeparagraffen efter opslag på det sociale medie X. 
Morten Messerschmidt sigtes for racismeparagraffen efter opslag på det sociale medie X. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Sigurd Lilmose Bech

Dansk Folkepartis partiformand Morten Messerschmidt er blevet sigtet for racisme af Nordsjællands Politi. 

Det skriver han i et opslag på X

Messerschmidt blev politianmeldt af en privatperson på grund af et opslag på X, som DF-formanden skrev 10 oktober sidste år.

Læs også

I opslaget deler partiformanden en gammel annonce af Dansk Folkepartis Ungdom. En annonce som i 2002 førte til, at Morten Messerschmidt, der dengang var formand for DFU, blev dømt for racisme. 

Annoncen blev trykt i 2001 og indeholdt et billede af tre hætteklædte, blodplettede mænd med koranen i hånden, og den var ledsaget af teksten:

”Massevoldtægter, grov vold, utryghed, tvangsægteskaber, kvindeundertrykkelse, bandekriminalitet. Det er, hvad et multietnisk samfund tilbyder os. Ønsker du det?”

Dommen tilbage fra 2002 lød på 14 dages betinget fængsel for at have overtrådt straffelovens paragraf 266, der i daglig tale er kendt som racismeparagraffen. 

"Det her handler om, man må sige sandheden om indvandringen," udtaler Morten Messerschmidt til TV 2 News om den nye sigtelse og fortsætter: 

"[...] det er et udtryk for at myndighederne er blevet så politiserede, at man nu er mere optaget af at forfølge dem, der siger sandheden om indvandringen end rent faktisk at bekæmpe konsekvensen af indvandringen," lyder det fra Morten Messerschmidt.

I december 2022 blev Morten Messerschmidt frikendt i sagen om svindel med EU-midler.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Messerschmidt

Partiformand (DF), MF
cand.jur. (Københavns Uni. 2009)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024