De havde ikke set det komme. Og slet ikke i det omfang:

Regeringens planer om at beskære seniorpensionen og til gengæld forbedre Arne-pensionen en smule er på vej til at udløse et stormvejr, der kan være mere ødelæggende end krigen om store bededag. Styrken af det uvejr er kommet bag på den socialdemokratiske ledelse.

Derfor er rygterne begyndt at løbe på Christiansborg de sidste par uger. Selv ret højtstående socialdemokrater har spekuleret i, om der virkelig er grund til at bevæge sig ud i endnu en ødelæggende konfrontation med vælgerne i en situation, hvor sårene fra sidste slag langtfra er lægt.

Problemet er bare, at regeringsgrundlaget faktisk er meget specifikt, når det gælder om tilbagetrækningsordningerne, og – som en regeringskilde udtrykker det – ”nøje kalibreret” mellem de forskellige partier interesser smertegrænser.

Tunnelsyn
Det er næsten uforståeligt, at socialdemokraterne ikke allerede under regeringsforhandlingerne indså, hvor minefyldt farvandet er, når det drejer sig om seniorpension. 

Sikring af lønmodtagernes mulighed for en skånsom tilbagetrækning er ikke alene en del af statsminister Mette Frederiksens (S) kernefortælling. Det er også ekstremt farligt for socialdemokrater at begynde af forringe tilbagetrækningsordninger kort efter en valgkamp, hvor man har givet vælgerne det modsatte indtryk. Hvis nogle er i tvivl, kan de passende ringe til Poul Nyrup Rasmussen (S) og høre om hans erfaringer med efterlønsindgrebet i 1998.   

Men den socialdemokratiske ledelse så spørgsmålet om seniorpension gennem en Christiansborg-prisme i stedet for den vælger-prisme, Mette Frederiksen havde så godt blik for i sin første år som S-formand. 

I S-ledelses optik var regeringsgrundlagets plan om at ændre på tilbagetrækningsreglerne ikke væsentlig forskellig fra det, partiet gik til valg på i 2019.

Dengang havde Socialdemokratiet Arne-pensionen som sit offensive forslag, mens den borgerlige ”afværgedagsorden” med indførelse af seniorpension fik en kold skulder. For seniorpensionen var jo helt éntydigt et taktisk trick fra daværende Venstre-statsminister Lars Løkke Rasmussen, der ville tage luften ud af Arne-offensiven.