Digitaliseringsminister vil gøre flere ældre digitale med fuldmagter til pårørende
Digitale fuldmagter skal få flere ældre til at bruge det offentliges digitale tjenester, siger digitaliseringsminister Caroline Stage.
Chris Lehmann
RedaktørDer er for få ældre, der stoler på det offentliges digitale ydelser, og derfor er der for få ældre, der tager dem i brug.
Den nytilkomne digitaliseringsminister, Caroline Stage fra Moderaterne, vil derfor arbejde for at få lavet digitale fuldmagter, så pårørende eller civilsamfundsorganisationer kan få adgang til eksempelvis den digitale postkasse hos de ældre, der måtte ønske hjælp.
“MitID er personligt, så det må ikke deles, men er der dele af lovgivningen, der kan justeres, så der kan gives lov til specifikke ting. Måske kan man give adgang til den digitale post hos de pårørende. Det skal ikke være tvang, men det skal være, hvis de pårørende kan og vil,” siger Caroline Stage.