Enhedslisten udpeger ny ældreordfører efter Pernille Skipper
Jakob Sølvhøj er Enhedslistens nye ældreordfører. Han overtager ordførerskabet fra partiets tidligere frontfigur Pernille Skipper.
![Jakob Sølvhøj overtager posten som ældreordfører for Enhedslisten efter Pernille Skipper, som har varetaget rollen siden februar.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/246585/83995.jpg)
![Simon Engell Kjøller](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5299-simon-engell-kjoeller-2-48.jpg)
Simon Engell Kjøller
Debatredaktør og studenteransvarligJakob Sølvhøj er ny ældreordfører for Enhedslisten.
Det skriver Jakob Sølvhøj på Twitter.
"Enhedslistens folketingsgruppe har gennemført en mindre omkonstituering i forbindelse med vores sommergruppemøde, der indebærer, at jeg nu ud over at være handicapordfører og børne- og undervisningsordfører nu også er ældreordfører," skriver han.
Efter Mai Villadsen afløste Pernille Skipper på posten som Enhedslistens politiske ordfører overtog Skipper i den forbindelse blandt andet posten som ældreordfører fra Peder Hvelplund.
Den overlader hun nu til kollegaen Jakob Sølvhøj.
Pernille Skipper er i øjeblikket på barsel med sit andet barn og har også overladt sin post som forsknings- og uddannelsesordfører til Victoria Velásquez. Derudover overlader hun også posten som sundheds- og psykiatriordfører, men er fortsat social- og ligestillingsordfører.
Jakob Sølvhøj har været folketingsmedlem for Enhedslisten siden 2015 og var formand for Enhedslistens folketingsgruppe fra 2016 til 2020. Sølvhøj er medlem af Børne- og Undervisningsudvalget og Social- og Ældreudvalget.
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/7471/jakob-soelvhoej.jpg)
Jakob Sølvhøj
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/4257/pernille-skipper.jpg)