Lundbeckfonden tildeler ti millioner til ung SDU-forsker
37-årige Alexander Rauch modtager Lundbeck Fellowship til at etablere sin egen forskningsgruppe på Syddansk Universitet.
![Claudia Steenhard](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5103-claudia-steenhard-2-48.jpg)
Claudia Steenhard
JournalistAlexander Rauch, der er adjunkt ved Syddansk Universitet, kan nu også kalde sig Lundbeck Fellow. Han er blevet tildelt ti millioner kroner til sin forskning i knogleskørhed.
Alexander Rauch er cand.scient og ph.d. i biokemi og molekylærbiologi og har de seneste år forsket i knoglebiologi.
Han tildeles bevillingen til at etablere sin egen forskningsgruppe på Syddansk Universitet. Her skal han forske i genopbygning af knogler hos patienter, der lider af osteoporose (knogleskørhed).