Krifa: Problemet er, at det kommer fra os
Anne Bjerregaard
Et arbejdsmarked, hvor tingene ikke ændrer sig, men er stereotypt, kommer aldrig kommer til at matche et nutidigt og fremtidigt arbejdsmarked. Der skal man tilpasse sig, og det er det, vi forsøger, og det, vi gør.
Søren Fibiger Olesen
Landsformand, Kristelig Fagbevægelse
Kristelig Fagbevægelse fortsætter arbejdet frem mod en lønmodtagerlov, selvom ideen er skudt helt i sænk af blandt andet beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) og LO.
"Når vi har nogle ideer og forslag, er vi vant til, at de ikke bliver taget vel imod, og at tingene skal have tid til at modne. Det skal den her lønmodtagerlov også. Derfor kan der være et langt perspektiv på den," erkender formand i Kristelig Fagbevægelse, Søren Fibiger Olesen, der er klar på at file både kanter og hjørner af det udspil, hans fagbevægelse er kommet med.
Han ærgrer sig dog over, at en god idé efter hans mening bliver vingeskudt på grund af afsenderen: