3F: Vi skal sikre ledige frie valg og flere rettigheder i beskæftigelsesindsatsen

A-kasseforsøget taler sit tydelige sprog. Fremtidens beskæftigelsesindsats skal i højere grad basere sig på a-kassernes indsats. Ikke nok med, at de ledige er langt mere tilfredse med deres a-kasser, så er a-kasserne også bedst til at få ledige tilbage i job.

I 3F tror vi på, at frie valg og muligheder for målrettet uddannelse motiverer og kvalificerer de ledige til arbejdsmarkedet.

Og spørger man de ledige, er det også det, de vil have. I en helt ny repræsentativ undersøgelse, som Norstat Danmark og OTOO har udarbejdet for 3F, mener knap fire ud af fem af de ledige, at hjælpen skal basere sig på mindre kontrol og mere tillid til den ledige, end det gør i dag. 

Dertil ønsker to ud af tre ledige, at indsatsen med at hjælpe ledige i højere grad skal basere sig på lediges rettigheder til uddannelse, end det gør i dag.

Alt i alt understøtter undersøgelsen, at danskerne er klar til en ny måde at tænke arbejdsmarkedsindsatsen på.

To spor i politikken

I 3F er vi klar til at påtage os denne opgave. Selvom vi mener, at det er urealistisk og uholdbart at spare tre milliarder kroner på arbejdsmarkedsindsatsen, så deler vi danskernes, regeringens og samtlige politiske partiers ønsker om en reform af arbejdsmarkedsindsatsen.

Vi vil også gerne have en helt ny arbejdsmarkedspolitik, hvor det ikke er systemets, men de lediges rettigheder, der har fortrinsret. Det betyder blandt andet, at vi i 3F's a-kasse på baggrund af et helt nyt kontaktforløb er villige til at overtage indsatsen.

Så når vi læser regeringsgrundlaget, er vi langt hen ad vejen enige. Men vi har en række uddybende forslag, som understøtter regeringsgrundlaget.

Pligten til perspektivløs aktivering skal afløses af retten til at få relevant opkvalificering med udgangspunkt i arbejdsmarkedets behov.

Eva Obdrup, Søren Heisel

Det første er, at der fremover skal være to hovedspor i den aktive arbejdsmarkedspolitik. Det ene spor består af indsatsen for de ledige, der ikke har andre udfordringer end arbejdsløshed. Det andet spor er til de målgrupper, der har andre udfordringer end ledighed.

Indsatsen for de arbejdsmarkedsparate ledige skal styres af otte arbejdsmarkedsregioner, der følger strukturen i de nuværende regionale arbejdsmarkedsråd. Arbejdsmarkedsindsatsen bør ikke stoppe ved kommunegrænsen.

Den politiske styring af hver af de otte arbejdsmarkedsregioner varetages af styrkede regionale arbejdsmarkedsråd, der fremover prioriterer og dimensionerer indsatsen. Rådene består af arbejdsmarkedets parter samt kommunale/regionale repræsentanter.

Ret til opkvalificering

De ledige vil gerne i arbejde. Derfor skal pligten til perspektivløs aktivering afløses af retten til at få relevant opkvalificering med udgangspunkt i arbejdsmarkedets behov. De ledige skal som i dag fortsat stå til rådighed for arbejdsmarkedet, men de skal have ret til kurser og opkvalificering i mindst 12 uger om året.