A-kasser sender ti spørgsmål til Støjberg

FERIEPENGESAG: AK-Samvirke gør et sidste forsøg på at undgå en retssag og nå en politisk løsning på udløberen af den såkaldte ferie-efterlønssag. I et brev til Inger Støjberg (V) stiller AK-Samvirke ti spørgsmål til ministeren.
Fakta
Sagen drejer sig om a-kassernes pligt til vejledning i forbindelse med udbetaling af feriepenge til personer på efterløn. Arbejdsmarkedets Ankenævns afgørelse fra efteråret 2006 gav en borger mulighed for med tilbagevirkende kraft at fortryde sin beslutning om at holde ferie - efter at ferien var holdt - fordi kassen efter ankenævnets opfattelse ikke havde opfyldt sin vejledningspligt.

Hermed fik efterlønsmodtageren ret til at få efterbetalt et efterlønsbeløb, men a-kasserne forsømte at vejlede sine medlemmer om, at de havde mulighed for at få udbetalt feriepenge uden at blive modregnet i deres efterløn. A-kasserne mener ikke, at de har haft mulighed for at give en korrekt vejledning, da de ikke var blevet informeret om de gældende regler, og vil derfor have udbetalt kompensation i sagen, men det afvises af beskæftigelsesminister Inger Støjberg.

To samråd har ikke været nok til at finde en politisk løsning på udløberen af den såkaldte ferie-efterlønssag. Derfor gør AK-Samvirke et sidste forsøg på at undgå en retssag ved at sende et brev med ti spørgsmål til beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V).

Verner Sand Kirk, direktør i AK-Samvirke, mener, at man er ved vejs ende i forsøget på at finde en politisk løsning.

"AK-Samvirke har fået udarbejdet et juridisk responsum af en af landets mest kompetente advokater på området. Det konkluderer, at vi juridisk har ret til refusion. Men vi håber fortsat på, at vi finder en politisk løsning, så vi kan undgå at belaste retssystemet med en lang og dyr sag," siger han.

Sagens kerne er, at Beskæftigelsesministeriet valgte at yde a-kasserne refusion i de tidligere sager, men ikke vil yde a-kasserne refusion i de nyopdagede sager, på trods af, at de to sager ifølge AK-Samvirke og oppositionen er ens.

Altinget logoArbejdsmarked
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Arbejdsmarked

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024