Akademikerne: Dagpengesystemet er en politisk hastesag på Hummelgaards ministerbord

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har flere gange udtalt, at et velfungerende dagpengesystem er afgørende for vores flexicuritymodel, og han har også erkendt, at systemet er truet. Alligevel har han ret uforståeligt også understreget, at forbedringer af dagpengesystemet ikke står øverst på hans to-do-liste.

Det, synes jeg, er en stor fejltagelse, for der er tværtimod stort behov for at tage fat på denne opgave nu – også selv om han har en travl ministerkalender.

Dagpengenes kompensationsgrad har nemlig været faldende over en lang årrække, og de fleste vil nu få udbetalt mindre end det halve af deres løn, hvis de bliver ledige. Det gør det mindre attraktivt at være med i en a-kasse, og der er risiko for, at flere og flere melder sig ud og søger til private forsikringsordninger eller sparer op selv.

Samtidig bliver det mere og mere udbredt blandt dem, som bliver i a-kassen, at bygge en privat lønsikring oven på dagpengene. Det gør nu over 400.000 lønmodtagere.

Systemet skal styrkes – ikke angribes
Billedet er tydeligt: Dem, der har flest ressourcer, sikrer sig ved ledighed en bedre indkomst end dagpengene, mens andre – ofte dem med højest risiko for at blive ledige – lades i stikken. Den udvikling er ikke bare en trussel mod de lediges økonomi, men også mod dagpengesystemet, som netop bygger på et solidarisk princip, hvor de stærkeste med lav risiko for ledighed er med til at betale for dem, som har sværere ved at klare sig på arbejdsmarkedet.

For at vi kan fastholde det, er der brug for at styrke dagpengesystemet fremfor at angribe det, som vi har set det for nylig med diverse forslag om at sænke dimittendsatsen.

Finansministeriet vil sige, at forbedringer af dagpengene koster frygtelig meget både økonomisk og i arbejdsudbud. Men der er regninger, man ikke kan blive ved med at skubbe foran sig.

Lars Qvistgaard
Formand, Akademikerne

Dimittenderne betaler deres forsikringspræmie og står til rådighed for arbejdsmarkedet som alle andre, og de skal ikke være andenrangsledige. Særligt ikke fordi de senere i arbejdslivet giver et solidt bidrag til systemet, hvis det ellers fortsat kan betale sig for dem at være med i en a-kasse.

Der er sagt med andre ord ingen grund til at nøle. Opbakningen til forbedringer af dagpengene er stor, da det er en samlet fagbevægelse, der efterspørger forhandlinger om en ny dagpengemodel og er kommet med forslag til, hvordan det kan gøres.

Både FH og Akademikerne har foreslået trappemodeller, hvor man får mere i dagpenge de første måneder, man er ledig, så kompensationsgraden øges for dem, som har stået længe i a-kassen og har lav ledighed. Dermed kan man også på sigt opretholde et fælles dagpengesystem for alle.

Politisk flertal i sigte
Der er altså gode forslag at tage udgangspunkt i, så det kan ikke være mangel på idéer, der hindrer udvikling i sagen. Jeg ved godt, at Finansministeriet vil sige, at forbedringer af dagpengene koster frygtelig meget både økonomisk og i arbejdsudbud.

Det er altså ikke længere et gangbart argument for Peter Hummelgaard, at det vil være umuligt at finde et flertal.

Lars Qvistgaard
Formand, Akademikerne

Men her må jeg bare minde kraftigt om, at der er regninger, man ikke kan blive ved med at skubbe foran sig. På et tidspunkt er det for sent, og så står man med en gevaldig hovedpine.

Politisk er der også gode muligheder for, at Peter Hummelgaard kan samle et flertal for en ny dagpengemodel. Både SF og Enhedslisten har længe haft forbedringer af dagpengene højt på dagsordenen og er kommet med konkrete forslag. Samtidig har DF for nylig meldt sig klar til at forhandle om forbedring af dagpengene.

Det er altså ikke længere et gangbart argument for Peter Hummelgaard, at det vil være umuligt at finde et flertal. En god aftale forudsætter selvfølgelig, at partierne kan blive enige, men godt politisk håndværk og forhandlingsvillige partier kan overvinde mange forhindringer.

Jeg kan derfor kun på det stærkeste opfordre beskæftigelsesministeren til at invitere de interesserede partier til forhandlingsbordet og finde en ny dagpengemodel, der leverer brugbare løsninger på udfordringerne for dagpengesystemet.