Akademikerne: Ret til at være offline er ikke i strid med den danske model

Hjemmearbejde har fået et stort fokus det seneste års tid, og alt tyder på, at vi kommer til se en varig forandring i vores arbejdsliv, hvor langt flere i fremtiden arbejder hjemme.

Vi har derfor en stor opgave med at sikre ”godt hjemmearbejde”, så det ikke går ud over muligheden for et langt og sundt arbejdsliv for alle.

Lov skal implementeres i det private
Hjemmearbejde er ikke et nyt fænomen. Det har vi kendt til og praktiseret i mange år i Danmark og andre EU-lande. Derfor valgte de europæiske lønmodtagere og arbejdsgivere også allerede tilbage i 2002 at indgå en aftale om tele- og hjemmearbejde.

I de europæiske forhandlinger om tele- og hjemmearbejde deltog blandt andre Akademikerne (AC) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA). I aftalen blev vi enige om, at det er arbejdsgivers ansvar at stille fysisk udstyr til rådighed for ansatte, som regelmæssigt har hjemmearbejde.

Med denne aftale indgået inden for rammerne af den danske model burde den hellige gral således være velbevaret, og aftalen implementeret på hele det danske arbejdsmarked, som DA skriver i Altinget 1. marts 2021.

Desværre står vi fortsat med det væsentlige problem, at den europæiske aftale ikke er implementeret på hele det danske arbejdsmarked.

Nok er aftalen implementeret på hele det offentlige arbejdsmarked, men den mangler endnu at blive implementeret og gælder ikke for privatansatte på individuel kontrakt – og dermed heller ikke for det store flertal af de 300.000 privatansatte akademikere.

Derfor er det heller ikke korrekt, når DA skriver, at den europæiske aftale om tele- og hjemmearbejde er fuldt implementeret på det danske arbejdsmarked. Og det er ærgerligt - fordi der er i bund og grund tale om en rigtig fin aftale, som er værd at være stolt af.

Hvis DA ønsker, at den europæiske aftale skal gælde for alle ansatte i Danmark, så stiller vi i Akademikerne gerne op for sammen med DA, at få det forhandlet på plads.

I takt med at hjemmearbejde bliver mere og mere udbredt, er der behov for, at det bliver tydeligt, at den store fleksibilitet, som medarbejderne ofte udviser, også skal ledsages af en ret til at være offline

Lars Qvistgaard
Formand, Akademikerne

Hjemmearbejde er kommet for at blive, og er et område på arbejdspladserne, det bliver stadig vigtigere at kunne håndtere. Vi er alle enige om, at en øget fleksibilitet ofte vil have stor værdi for både den enkelte og for arbejdspladserne.

”The right to disconnect”
Der er ikke nogen tvivl om, at det er med til at stimulere og understøtte hjemmearbejde, at vi i den europæiske aftale om tele- og hjemmearbejde er blevet enig enige, at det er arbejdsgiverne, som har ansvaret om at stille udstyr til rådighed. Til gengæld har vi endnu ikke rigtig taget stilling til, hvorvidt og hvordan ansatte skal være online uden for normal arbejdstid.

I takt med at hjemmearbejde bliver mere og mere udbredt, er der behov for, at det bliver tydeligt, at den store fleksibilitet, som medarbejderne ofte udviser, også skal ledsages af en ret til at være offline - eller som det hedder i EU-jargon ”the right to disconnect”.

Derfor synes vi, at det er rigtig godt og fornuftigt, at Europa-Parlamentet nu foreslår at indføre ”the right to disconnect”.

Det er ikke et angreb på den danske model, tværtimod. Arbejdstid er jo i forvejen en del af vores arbejdsmiljølovgivning, som blandt andet angiver en maximal ugentlige arbejdstid, ret til pauser, hviletid mellem vagter. Alle disse arbejdstidsregler stammer i øvrigt fra et EU-direktiv.

Retten til ikke at være online non-stop er således ikke et angreb på den danske aftalemodel. Vi kan fint få det til at passe ind i den stolte danske tradition med at kombinere lov- og aftaleregulering.