Anders Bondo: Regeringens reform af den offentlige sektor bør frem for alt have fokus på god ledelse

Samtidig skal vi være opmærksomme på, at de rammer, som vi lægger ned over skolerne, er afgørende for hvilke personer, der føler sig tiltrukket af lederstillingerne.

I midten af halvfemserne, hvor det blev aftalt, at der skulle ske en registrering af alle lærerenes arbejdsopgaver, skete der er stigning i antallet af "bogholdere", der søgte lederstillingerne.

Da registreringen i 2008 blev erstattet af en aftale, der byggede på tillid og samarbejde, kom der flere "skoleudviklere" blandt ansøgerne. Og da Folketinget i 2013 gennemførte regler, der byggede på, at nu skulle skolelederen "lede og fordele arbejdet", var det i højere grad "værkførerne", der fandt lederstillingerne attraktive.

Når offentligt ansatte vurderer, hvad der skaber en god arbejdsplads, står god ledelse højt på listen. Muligheden for at kunne lykkes med opgaven, gode kollegiale relationer og god ledelse, er det, der topper i stort set alle undersøgelser. Og god ledelse er også afgørende for de to øvrige parametre.

Regeringens ønsker om fornyelse af den offentlige sektor kan med fordel tage udgangspunkt i, hvordan man skaber optimale rammer for god ledelse.

Anders Bondo Christensen

Det er ikke svært at finde eksempler på, at tilfredsheden med den daglige arbejdssituation blandt lærerne på to skoler i samme kommune med sammenlignelige rammebetingelser kan være vidt forskellig. Forklaringen skal først og fremmest findes i ledelsen af de to skoler.

En god skoleleder kan få stort set hvilket som helt lærerkollegie til at fungere, mens en dårlig skoleleder kan selv ikke det bedste lærerkollegie hamle op med – så stor betydning har ledelsen.

Regeringens ønsker om fornyelse af den offentlige sektor kan derfor med fordel tage udgangspunkt i, hvordan man skaber optimale rammer for god ledelse.

Men når den gode ledelse skal defineres, så drop for alt i verden New Public Manegement eksperterne, der gennem mange år har sat sit kraftige fingeraftryk på ledelsesudviklingen lige fra centraladministrationen til den mindste institution ude i kommunerne. Prøv at spørge de rigtige eksperter i god ledelse, nemlig medarbejderne.

Da KL og Danmarks Lærerforening i 2020 skulle forhandle en ny arbejdstidsaftale til erstatning for de lovbestemte regler, der var indført i forlængelse af lockouten i 2013, besøgte forhandlerne sammen en helt bestemt skole på Midtfyn, Espe Skole.

Skolen var kendt for meget stor medarbejdertilfredshed, lavt sygefravær og stor stabilitet i medarbejdergruppen. Lærerne fortalte om en inddragende ledelse, der havde fokus på deres muligheder for at give eleverne god undervisning, og lederen fortalte, at lærernes konstruktive input var afgørende for, at skolens begrænsede resurser blev anvendt bedst muligt.

Under forhandlingerne vendte vi igen og igen tilbage til erfaringerne fra Espe Skole, og forhandlingerne var båret af en fælles ambition om at aftale et regelsæt, der understøtter den gode ledelse, som vi havde oplevet på skolen.

Vi skaber ikke en bedre offentlig sektor ved bare at fjerne love og regler. Skal regeringens ønske om at forny den offentlige sektor denne gang blive til andet end en skåltale, bør de have fokus på ledernes store betydning for velfungerende offentlige arbejdspladser.

En mulig tilgang kunne være, at regeringen fastlægger, at den overordnede målsætning for ledelse i den offentlige sektor i fremtiden er at få flest mulige dygtige, begejstrede og engagerede medarbejdere. Og politikerne herefter forpligter sig på, at regler og lovgivning skal understøtte lederne i at kunne løfte denne vigtige men også vanskelige opgave.

Med det afsæt vil regeringen uden tvivl få såvel medarbejdere og ledere som positive medspillere. Det er en afgørende forudsætning for, at den ønskede fornyelse af den offentlige sektor skaber forandringer i virkeligheden og ikke blot igen stopper ved teoretiske diskussioner i ministerierne og blandt politikerne.