Bertel Haarder: Grundloven skal ændres, så udlandsdanskere kan få stemmeret

Den danske Grundlov er næsten umulig at ændre. Men det lykkedes trods alt at få flertal ved en folkeafstemning, da det drejede sig om ligestilling mellem prinser og prinsesser i arvefølgen. Fordi det ikke blev blandet sammen med alle mulige andre emner, der kan rejse tvivl og mistro.

Et emne, der på samme måde bør kunne samle det nødvendige flertal, er stemmeretten for den kvarte million danskere, der bor udlandet og dermed ikke opfylder Grundlovens krav om bopæl i landet.

I næsten alle andre vestlige lande har statsborgere, der bor i udlandet, stemmeret som alle andre

Bertel Haarder

De er fuldt ud lige så danske som vi, der bor herhjemme. Det er min erfaring, at de ofte er mere nationale og fædrelandskærlige end hjemmedanskere. Mange af dem er af stor værdi for Danmark. De repræsenterer os, de arbejder og henter penge hjem til os, de dygtiggør sig til gavn for os alle, og næsten alle er gode ”ambassadører”, der klarer sig godt og skaber respekt for Danmark og danskerne.

Næsten alle følger dagligt med i, hvad der foregår i deres hjemland. Derfor vil de naturligvis gerne have stemmeret ligesom os andre.

Alligevel har udlandsdanskerne kun stemmeret i op til to år efter udrejsen.  To års-begrænsningen er administrativt fastsat ud fra en fortolkning af Grundloven.

Kravet om ”bopæl i riget” kan godt forklares historisk. Begrænsningen havde utvivlsomt at gøre med nationalitetskampen og ønsket om, at især tyskere, der var blevet statsborgere i helstatens tid, ikke skulle kunne være med til at bestemme i Danmark, hvis de ikke boede i landet.

Dertil kommer, at kontakten til hjemlandet i tidligere generationer var langt mere begrænset end i dag, hvor udlandsdanskere typisk bevarer kontakten med deres danske netværk gennem hyppige besøg i Danmark og ivrigt følger med i, hvad der sker i Danmark via internettet og de sociale medier.