Denne uge på Arbejdsmarked (16)

DET SKER: Beskæftigelsesministeren er kaldt i samråd om foreningsfrihed og fagforeninger, hvor der blandt andet spørges til fagforeninger som KRIFA set i forhold til den danske model.
Foto: Colourbox
Fakta
Har du et arrangement, der skal med i næste uges kalender, så skriv til [email protected]

Ministeren
Mandag 16. april besøger beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) Lundbeck i Valby.

Onsdag 18. april er beskæftigelsesministeren i samråd om foreningsfrihed og fagforeninger. Der er blandt andet spurgt om ministerens holdning til "den danske model" set i forhold til eksempelvis KRIFA. 

Fredag 20. april holder beskæftigelsesministeren oplæg på den regionale beskæftigelseskonference (Hovedstaden/Sjælland), hvor deltagerne blandt andet er repræsentanter fra jobcentrene i regionen, kommunerne og fra de lokale og regionale beskæftigelsesråd. Ministeren skal tale om de beskæftigelsespolitiske udfordringer. Konferencen holdes i Øksnehallen, København. 

Folketinget
Mandag 16. april og tirsdag 17. april er Folketingets Beskæftigelsesudvalg og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget værter ved en international konference på Christiansborg. Vækst, vandrende arbejdstagere og håndhævelse af EU-lovgivningen er på dagsordenen. 

Beskæftigelsesudvalget mødes onsdag kl. 10. Her modtager de en deputation fra Lægeforeningen vedrørende L 114 der 2. behandles torsdag. Derefter er der åbent samråd.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024