Danske Erhvervsskoler: Lange transporttider er ikke afgørende for elevernes valg af uddannelse

Forklaringen er, at det varierer, hvad der udbydes på den enkelte skoleadresse.

Ingen skole kan udbyde alle 101 erhvervsuddannelser. Derfor rejser nogle unge forbi en skole for at komme til en anden, hvor den ønskede uddannelse findes.

Erhvervsuddannelserne kan noget. Gymnasierne kan noget andet.

Allan Kortnum og Bo Sejer Frandsen
Hhv, formand, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne

Vi anfægter ikke, at afstande har betydning, men det er ikke nødvendigvis afgørende.

På trods af længere rejsetider vælger 20 procent af ungdomsårgangene hvert år en erhvervsuddannelse.

I Nordjylland, hvor afstandene er størst ifølge Børne- og Undervisningsministeriets opgørelse, søger 24 procent af ungdomsårgangen mod en erhvervsuddannelse, mens andelen i hovedstaden, hvor afstandene er kortest, er på 14 procent.

Så afstand er i denne sammenhæng næppe afgørende.

Erhvervsskoler og gymnasier tilbyder hvert sit

Erhvervsuddannelserne kan noget. Gymnasierne kan noget andet. Begge dele er vigtige både for de unge og for vores samfund.

På erhvervsskolerne går de unge efter faglighed og uddannelser, der tilbyder praksisfaglig og erhvervsrettet undervisning, direkte koblet til virksomheder og det omgivende samfund.

Det er en pædagogik og didaktik, der motiverer eleverne og gør dem i stand til at anvende deres viden i praksis.

Måske er det derfor, at elever på erhvervsuddannelserne generelt trives rigtigt godt, mens vi taler om en trivselskrise blandt de unge.

For at skabe en ny praksisfaglig ungdomsuddannelse er det nødvendigt, at den praksisfaglige dimension er autentisk.

Erhvervsskolerne har i årevis været eksperter i at kombinere teori og praksis.

Allan Kortnum og Bo Sejer Frandsen
Hhv, formand, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne

Her har erhvervsskolerne deres DNA.

Erhvervsskolerne har i årevis været eksperter i at kombinere teori og praksis og har både erfaringer og elementer, der kan sikre, at formålet med en ny ungdomsuddannelse ikke tilsidesættes.

Med den geografiske uddannelsesdækning, som erhvervsskolerne har, er der rigelig potentiale for at skabe gode og attraktive ungdomsmiljøer tæt på de unge.

Ved at integrere elementer fra erhvervsuddannelserne og erhvervsgymnasierne kan vi skabe en uddannelse, der både er teoretisk og praktisk orienteret, og som motiverer og engagerer eleverne.

Men det kræver, at vi ikke stirrer os blinde på myter om erhvervsskolerne.