DF: Derfor gik vi med til et endnu lavere kontanthjælpsloft
FORHANDLINGSSPIL: Ved at basere beregningerne på en lavere mindsteløn er kontanthjælpsloftet blevet lavere end regeringens udspil. Nødvendigt offer for at holde hånden over de svageste ledige, siger Dansk Folkeparti, som kritiseres for løftebrud.
Søren Elkrog Friis
MagasinredaktørVi er tilfredse med de indrømmelser, vi har fået, men godt tilfredse er måske lige at tage munden for fuld.
Bent Bøgsted
Beskæftigelsesordfører, DF
289 kroner om måneden blev en udløsende faktor i forhandlingerne om et kontanthjælpsloft, som blev afsluttet onsdag – og indgår som del af regeringens aftale om finansloven for 2016.
Læs også: Overblik: Her er det nye kontanthjælpsloft
Det er det beløb, som enlige forsørgere med børn kan få mindre hver måned, end hvis regeringens oprindelig forslag om kontanthjælpsloft var vedtaget uden ændringer.
Aftalen om kontanthjælp
- Regeringen indgik onsdag en aftale om kontanthjælpsloft med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative.
- I korte træk medfører aftalen følgende ændringer:
- Nyt kontanthjælpsloft, der skal sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde. Loftet fastsættes med udgangspunkt i, at der skal være en større forskel i den disponible indkomst mellem at modtage kontanthjælp suppleret med andre offentlige ydelser og være i beskæftigelse.
- 225-timers regel, der skal skærpe rådighedskravet. Kontanthjælpsmodtagere skal dokumentere 225 timers ordinær, ustøttet beskæftigelse inden for det seneste år på kontanthjælp for fortsat at kunne modtage fuld ydelse.
- Ret til fire ugers ferie i stedet for fem for kontanthjælpsmodtagere, der har været 12 sammenhængende måneder i kontanthjælpssystemet.
- Aftalen vurderes at medføre et provenu på 530 mio. kr. og styrke beskæftigelsen med 700 personer.
Kilde: Beskæftigelsesministeriet