Dødsfald: Direktør Knud Gerner Bjørkov (89)

Direktør Knud Gerner Bjørkov, Charlottenlund, er død. Han blev 89 år.

Nikolaj L. Simonsen

Knud Gerner Bjørkov er død i alder af 89 år.

Han kom som ung i lære i P.W. Wulff A/S i Stubbekøbing og blev herefter volontør i England og Norge fra 1949 til 1951. Under opholdet i Sydengland arbejdede han i en stor vvs-virksomhed og blev forlovet og senere gift med Eileen, søster til indehaverens kone.

Efter sit udlandsophold tog karrieren fart, og Knud Gerner Bjørkov blev sekretær i Brødrene Dahl i 1951, prokurist i 1958, filialdirektør
1964 og var administrerende direktør for firmaet fra 1969-77. Efter pensionering hos Brødrene Dahl i 1988 blev Knud Gerner Bjørkov i 1990 ansat som administrerende direktør for grossistvirksomheden Wandel-Petersen A/S i Roskilde. I en alder af 77 år gik Knud Gerner Bjørkov på pension.

Knud Gerner Bjørkov var gennem sit liv medlem af en lang række bestyrelser: formand for VVS-grossister, medlem af Dansk Arbejdsgiverforenings hovedbestyrelse, af  Grosserersocietetet og Sø- og Handelsretten, formand for Dansk Arbejdsgiverforening for København Vest og havde desuden internationale poster inden for vvs-branchen, blandt andet som præsident fra 1983-85 for Federation Internationale des Grossistes en Appareils Sanitaires et de Chauffage.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024