Equalis: I vores iver efter at løse fertilitetskrisen, glemmer vi ligestillingen

'Lave fødselstal kan ændre Danmark radikalt allerede i dette århundrede.'

Sådan lød den nedslående profeti på forsiden af Politiken for en måned siden, og senest har Konservative foreslået en ny fordeling af børnepenge med en kontant bonus på 20.000 kr. til nybagte forældre.

Årsagen – og dermed også svaret på fertilitetskrisen – er ifølge langt de fleste debattører og eksperter, at dansk familiepolitik trænger til et løft.

Et løft, der sikrer mere optimale vilkår for at stifte familie, bedre rammevilkår for et godt børneliv, et mere fleksibelt arbejdsmarked med mere tillid og bedre tid til livet uden for arbejdspladsen.

Det er ønsker, som er svære at være uenig i vigtigheden af, hvis vi vil gøre det mere attraktivt at få – og have – børn.

Men i al vores iver efter at lave bæredygtig familiepolitik, glemmer vi en meget vigtig faktor: Ligestilling. Og det er et stort problem.

Mænd arbejder mere – kvinder mindre

De klassiske familiepolitiske greb, der gang på gang bliver foreslået, risikerer nemlig at modarbejde ligestillingen – i hjemmet og på arbejdsmarkedet.

Kvinder reagerer modsat mænd, når de får lønforhøjelse. Når kvinder får mere i løn, mindskes planer om familieforøgelse.

Gine Maltha Kampmann
Administrerende direktør, Equalis

Det gælder, uanset om vi taler om at hæve beløbet for børnepenge, at gøre adgangen til deltidsjobs nemmere eller at give skattefradrag til børnefamilier. 

Alle er greb, der vil gøre det økonomiske råderum og overskuddet større for den enkelte familie og derigennem skabe incitamenter til familieforøgelse.

Men ifølge forskere fra Københavns Universitet og Oxford University er det ikke ligegyldigt, om stigningen i det økonomiske råderum tilfalder manden eller kvinden i en mor-far-barn familie.

Ændringer i nettolønnen (enten på grund af ændret bruttoløn eller ændret skatteprocent) påvirker mænd og kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse, og lyst til familieforøgelse, forskelligt.

Konkret viser forskningen, at en stigning i mænds løn øger familieforøgelse med både et og flere børn.

Så langt så godt for den faldende fødselsrate.

Men en stigning i mænds løn betyder også, ifølge forskningen, at mænd vil arbejde mere, hvorimod kvinders arbejdsudbud mindskes, det vil sige at kvinders tilstedeværelse på arbejdsmarkedet reduceres.

Og det fører også på lang sigt til en lavere løn til kvinder.

Kvinder reagerer modsat mænd, når de får lønforhøjelse. Når kvinder får mere i løn, mindskes planer om familieforøgelse. Altså, antager forskerne, at kvinder bruger lønstigningen til at udskyde at få børn eller reducere antallet af børn, der tilføjes til familien.