Fagforbund om regeringsudspil: Dybt problematisk med særlige klimaerhvervsskoler

De mere end 500 millioner kroner, regeringen har afsat til klimaerhvervsskoler, bør i stedet bruges til at fremskynde og finansiere forbedringer af alle de grønne erhvervsuddannelser, skriver Kasper Palm, Benny Yssing og Kim Fusager Balle.

Det kunne være stærkt, hvis eleverne kan få mulighed for at fordybe sig og specialisere sig inden for grønne teknologier og arbejdsgange. At der var tid og penge til at dyrke alt det nye. På alle skoler som udbyder de grønne erhvervsuddannelser, skriver Kasper Palm, Benny Yssing og Kim Fusager Balle. — Det kunne være stærkt, hvis eleverne kan få mulighed for at fordybe sig og specialisere sig inden for grønne teknologier og arbejdsgange. At der var tid og penge til at dyrke alt det nye. På alle skoler som udbyder de grønne erhvervsuddannelser, skriver Kasper Palm, Benny Yssing og Kim Fusager Balle.Foto: Axel Artke

Kasper Palm, Benny Yssing og Kim Fusager Balle

Hhv. forbundssekretær i Dansk Metal, forbundsformand i Dansk El-forbund og forbundssekretær i Blik- & Rørarbejderforbundet.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Faglærte med grønne kompetencer er forudsætningen for den grønne omstilling. Og det er på erhvervsuddannelserne, vi uddanner de faglærte, der meget konkret udvikler, producerer og installerer den grønne omstilling i praksis.

Det anerkender regeringen, når den i sit seneste udspil vil investere i de grønne tekniske uddannelser og kompetencer.

I vores optik burde alle erhvervsskoler være klimaerhvervsskoler. Vi kan ikke nøjes med at pleje talentholdet, men dyrke bredden.
Kasper Palm, Benny Yssing og Kim Fusager Balle
Forbundssekretærer i hhv. Dansk Metal, Dansk El-forbund og Blik- & Rørarbejderforbundet.

Det er vi meget tilfredse med, for selvom vi udvikler uddannelserne hver dag, så er der i høj grad brug for midler til markante udstyrsinvesteringer, og til at lærerne har nyeste viden og kvalifikationer til at kunne undervise i de grønne teknologier og klimavenlige arbejdsgange.

Det er derfor kærkomment og vigtigt, at der kommer midler til de udstyrstunge uddannelser. Og det er selvstændigt positivt, at pengene gives direkte til lokal prioritering i skolernes bestyrelser.

Udspilet er overordnet set et rigtig godt og vigtigt første skridt til at løfte uddannelserne til det private arbejdsmarked.

Der er imidlertid et tiltag, som vi har det svært med.

Alle erhvervsskoler bør være klimaerhvervsskoler

Af regeringens udspil fremgår det, at man vil oprette tre ”klimaerhvervsskoler”, som skal være "kraftcentre for uddannelse og kompetenceudvikling til grøn omstilling og udstillingsvinduer for de førende teknologier".

De kan ” investere markant i grønne og nytænkende fysiske rammer og udstyr, der vil markere dem som uddannelsesinstitutioner med høje ambitioner inden for den grønne omstilling”

På papiret lyder det jo rigtig fint, men i praksis er det dybt problematisk og rejser langt flere spørgsmål, end det besvarer. Hvilke uddannelser skal ind på klimaerhvervsskolerne? Hvor skal de ligge?

Læs også

DEA: Det er på tide at tale højt om problemet med erhvervsuddannelserne

Skal parterne stadig definere indholdet i erhvervsuddannelserne, hvis klimaerhvervsskolerne skal bidrage til at ”udvikle og opdatere relevante uddannelser”? Og hvad med alle de andre erhvervsskoler?

Hvordan får de andre del i den nyeste viden og de nytænkende rammer? Og vi kan frygte, at de øvrige skolers incitament til at køre de udgiftstunge uddannelser svækkes - og det vil føre til færre faglærte i sidste ende.

I vores optik burde alle erhvervsskoler være klimaerhvervsskoler. Vi kan ikke nøjes med at pleje talentholdet, men dyrke bredden. Selvom ministrene siger, at det skal komme alle skoler til gavn, kan vi have vores tvivl herom.

Det er allerede en opgave for de eksisterende videnscentre at være faglige fyrtårne, der udbreder og afprøver nye undervisningsforløb, materialer og kompetenceudvikling af lærere inden for grøn omstilling. Evalueringerne heraf viser imidlertid, at det kun sker i begrænset omfang.

Så der er flere grunde til at gentænke konceptet ”klimaerhvervsskoler”.

Pengene skal bruges på fordybelse

Vi er for så vidt enige i, at der er værdi i at samle viden og dyrke udviklingen og afprøvningen af nyt indhold i uddannelserne på tværs af skoler og inden for bestemte sektorer. Samt at få skolerne til at samarbejde mere om udstyr og efteruddannelse af lærere.

Det er bare afgørende, at eventuelle nye tiltag bidrager til at løfte alle erhvervsuddannelserne, ikke kun dem, der tilfældigvis ligger tæt på en af de tre udvalgte skoler.
Kasper Palm, Benny Yssing og Kim Fusager Balle
Forbundssekretærer i hhv. Dansk Metal, Dansk El-forbund og Blik- & Rørarbejderforbundet.

Og det kunne være stærkt, hvis eleverne kan få mulighed for at fordybe sig og specialisere sig inden for grønne teknologier og arbejdsgange. At der var tid og penge til at dyrke alt det nye. På alle skoler som udbyder de grønne erhvervsuddannelser.

Det har vi – og flere faglige udvalg – efterspurgt i længere tid. Senest i forbindelse med at ministeriet bad faglige udvalg om at gennemgå deres uddannelser som følge af den grønne omstilling, men uden at der var afsat midler til at følge op på udvalgenes ønsker til nye grønne specialer.

Det er nemlig meget svært, da det ikke er muligt at få yderligere undervisningsdage og uger i hovedforløbene, uden at der enten skal reduceres i andre fag, eller at der skal findes midler på finansloven for eksempel ved at spare penge på andre erhvervsuddannelser. Det tager flere år. Og det gør det grundlæggende svært at forny og udvikle erhvervsuddannelserne, når vi ser et behov for det.

Her kunne en løsning være, at de mere end 500 millioner kroner, der er afsat til klimaerhvervsskolerne, i stedet kunne bruges til at fremskynde og finansiere de ønskede uddannelsesændringer, så for eksempel mekanikerne kan blive eksperter i både el- og fossildrevne biler på én gang og at man kan fordybe sig mere i fagene fjernvarme, energioptimering og indeklima.

Om klimaerhvervsskoler er den rigtige konstruktion, eller om der findes bedre modeller, bør vi diskutere. Det er bare afgørende, at eventuelle nye tiltag bidrager til at løfte alle erhvervsuddannelserne, ikke kun dem, der tilfældigvis ligger tæt på en af de tre udvalgte skoler.

Politik har aldrig været vigtigere