Fagforbund om regeringsudspil: Dybt problematisk med særlige klimaerhvervsskoler

Skal parterne stadig definere indholdet i erhvervsuddannelserne, hvis klimaerhvervsskolerne skal bidrage til at ”udvikle og opdatere relevante uddannelser”? Og hvad med alle de andre erhvervsskoler?

Hvordan får de andre del i den nyeste viden og de nytænkende rammer? Og vi kan frygte, at de øvrige skolers incitament til at køre de udgiftstunge uddannelser svækkes - og det vil føre til færre faglærte i sidste ende.

I vores optik burde alle erhvervsskoler være klimaerhvervsskoler. Vi kan ikke nøjes med at pleje talentholdet, men dyrke bredden. Selvom ministrene siger, at det skal komme alle skoler til gavn, kan vi have vores tvivl herom.

Det er allerede en opgave for de eksisterende videnscentre at være faglige fyrtårne, der udbreder og afprøver nye undervisningsforløb, materialer og kompetenceudvikling af lærere inden for grøn omstilling. Evalueringerne heraf viser imidlertid, at det kun sker i begrænset omfang.

Så der er flere grunde til at gentænke konceptet ”klimaerhvervsskoler”.

Pengene skal bruges på fordybelse

Vi er for så vidt enige i, at der er værdi i at samle viden og dyrke udviklingen og afprøvningen af nyt indhold i uddannelserne på tværs af skoler og inden for bestemte sektorer. Samt at få skolerne til at samarbejde mere om udstyr og efteruddannelse af lærere.

Det er bare afgørende, at eventuelle nye tiltag bidrager til at løfte alle erhvervsuddannelserne, ikke kun dem, der tilfældigvis ligger tæt på en af de tre udvalgte skoler.

Kasper Palm, Benny Yssing og Kim Fusager Balle
Forbundssekretærer i hhv. Dansk Metal, Dansk El-forbund og Blik- & Rørarbejderforbundet.

Og det kunne være stærkt, hvis eleverne kan få mulighed for at fordybe sig og specialisere sig inden for grønne teknologier og arbejdsgange. At der var tid og penge til at dyrke alt det nye. På alle skoler som udbyder de grønne erhvervsuddannelser.

Det har vi – og flere faglige udvalg – efterspurgt i længere tid. Senest i forbindelse med at ministeriet bad faglige udvalg om at gennemgå deres uddannelser som følge af den grønne omstilling, men uden at der var afsat midler til at følge op på udvalgenes ønsker til nye grønne specialer.

Det er nemlig meget svært, da det ikke er muligt at få yderligere undervisningsdage og uger i hovedforløbene, uden at der enten skal reduceres i andre fag, eller at der skal findes midler på finansloven for eksempel ved at spare penge på andre erhvervsuddannelser. Det tager flere år. Og det gør det grundlæggende svært at forny og udvikle erhvervsuddannelserne, når vi ser et behov for det.

Her kunne en løsning være, at de mere end 500 millioner kroner, der er afsat til klimaerhvervsskolerne, i stedet kunne bruges til at fremskynde og finansiere de ønskede uddannelsesændringer, så for eksempel mekanikerne kan blive eksperter i både el- og fossildrevne biler på én gang og at man kan fordybe sig mere i fagene fjernvarme, energioptimering og indeklima.  

Om klimaerhvervsskoler er den rigtige konstruktion, eller om der findes bedre modeller, bør vi diskutere. Det er bare afgørende, at eventuelle nye tiltag bidrager til at løfte alle erhvervsuddannelserne, ikke kun dem, der tilfældigvis ligger tæt på en af de tre udvalgte skoler.