Førtidspension-millioner forsvinder fra 2020-plan
Marie Dissing Sandahl
Tidligere regnede regeringen ellers med, at reformerne kunne indbringe to milliarder kroner til 2020-kassen, men hele provenuet fra førtidspensionsreformen på en milliard kroner skal nu blive i førtidspensionssystemet og bruges på at forbedre for eksempel udviklingsforløb for mulige førtidspensionister. I regeringens eget reformudspil var det kun godt halvdelen eller cirka 500 millioner kroner, som skulle bruges til udviklingsforløb.
De foreslåede ændringer af fleksjob-ordningen forventer regeringen vil indbringe 1,4 milliarder kroner i 2020 og to milliarder kroner, når det er fuld indfaset.
Forligskredsen, som udover regeringen består af De Radikale, Socialdemokraterne, Kristendemokraterne og SF, skal, udover de foreslåede to spor i forhandlingerne om anvendelsen af provenuet, også forholde sig til regeringens ønske om at få Dansk Folkeparti med i forliget.