Her er hovedpunkterne i regeringens udspil til en udligningsreform

Regeringen præsenterede onsdag sit meget omtalte udspil til en reform af udligningen mellem landets "fattige" og "rige" kommuner.

Målet er ifølge regeringen at skabe mere lighed, og til det formål vil regeringen blandt andet indføre et loft over skatterabatten i "fattige" kommuner, mens "rige" kommuner mister sit tilskud for au pairer og nytilflyttede indbyggere – en "urimelig fordel" ifølge social- og indenrigsminister Astrid Krag (S).  

Regeringen vil flytte penge fra hovedstadsområdet til Jylland og Fyn og ønsker konkret, at "mere velhavende bykommuner, der især er placeret omkring og nord for København, skal afgive mere til udfordrede yderkommuner", herunder øerne og landdistriktskommuner.

I alt 1,4 milliarder kroner skal flyttes fra hovedstadsområdet til landets øvrige kommuner. Af de 1,4 milliarder kroner skal hovedstadsområdets fem mest velhavende kommuner – Gentofte, Rudersdal, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Dragør – tilsammen betale 600 millioner kroner til øvrige kommuner, som "har det økonomisk svært." 

Her er en oversigt over forslagene i regeringens udspil:  

Hovedstadsudligning og provinsudligning afskaffes

Udligningssystemet består i dag af tre former for udligning: en udligning på tværs af landet, en udligning mellem kommuner i hovedstadsområdet og et udligningstilskud til provinskommuner. Regeringen vil droppe de forskellige udligningsniveauer og foreslår at afskaffe provinsudligningen, erstatte hovedstadsudligningen med et hovedstadstilskud og indføre en fælles landsudligning, hvor alle kommuner har samme grundregler.

Nyt hovedstadstilskud målrettet udsatte hovedstadskommuner

I stedet for hovedstadsudligningen skal et bidrag fra alle hovedstadskommuner og et ekstra bidrag fra de mest velhavende kommuner målrettes udfordrede hovedstadskommuner.

Én milliard kroner målrettet udsatte yderkommuner

Regeringen vil årligt give en ekstra milliard kroner til yderkommuner med for eksempel få arbejdspladser, mange ældre eller mange førtidspensionister. 500 millioner kroner skal komme fra staten (ikke klart hvorfra), den resterende halve milliard fra kommunerne selv. Samtidig vil regeringen videreføre særtilskudspuljen til særligt udfordrede kommuner.  

Ændring af selskabsskatteudligningen

Regeringen vil lave et såkaldt knæk i udligningen af selskabsskattelovgivningen, hvor knækket fastsættes til 50 procent over landsgennemsnittet. Kommuners indtægter fra selskabsskat, der ligger under knækket, udlignes med 45 procent og med 50 procent for indtægter over knækket. Regeringen vil desuden afskaffe ordningen, hvor nogle kommuner får et nedslag i selskabsskatteudligningen.

Øget refusion i dyre socialsager

Regeringen vil øge budgetsikkerheden og refusionen i socialsager, så flere socialsager kan omfattes af refusion. Refusionen skal finansieres af kommunerne over bloktilskuddet. Konkret skal: 

• Alle søskende i en søskendeflok fremover kunne indgå i en refusionssag. I dag skal der omvendt være mindst fire anbragte søskende, for at refusionssager kan samles.
• Det være muligt at medregne indsatsen til søskende, uanset om det foregår i hjemmet eller – som i dag – som led i en anbringelse.
• Der være refusion på 75 procent for udgifter over 2,05 millioner kroner.
• Beløbsgrænserne for refusion på voksenområdet nedsættes til 25 procent (for beløb mellem 830.000 kroner og 1.629.999 kroner) og 50 procent (for beløb mellem 1.630.000 kroner og 2.049.999 kroner), så de følger grænserne på børneområdet.
• Refusion for borgere, der er fyldt 67 år.

Reform af styreformen i København, Aarhus, Odense og Aalborg

Styreformen i landets største kommuner, København, Aarhus, Odense og Aalborg, skal ændres og ifølge regeringen sikre besparelser. Det skal konkret ske, ved at:

• den administrative ledelse samles i en fælles administrativ ledelse, der består af borgmesteren og fagborgmestre eller rådmænd. Det adskiller sig fra i dag, hvor hver fagborgmester eller rådmand varetager ledelsen af sin del af forvaltningen,
• de store kommuners nye styreform baseres på mellemformstyre, hvor udvalgsformænd fortsat vælges ved forholdstalsvalg og skal være medlemmer af økonomiudvalget,
• forvaltningen af kommunens sager fortsat varetages af udvalgene,
• udvalgsformænd beholder titler som rådmænd og fagborgmestre.

Loft over rabat til de mest velhavende kommuner i overudligningsordning

Regeringen ønsker et nyt loft over rabatten i overudligningsordningen til velhavende kommuner med lav skat svarende til en udskrivningsprocent ned til 23,5 procent. Udligningen skal altså følge skattegrundlaget.

Flere penge til kommuner med mange svage ældre

Regeringen vil flytte flere penge til kommuner, hvor borgere har lavere gennemsnitslevetid, og hvor ældreudgifterne er størst. Regeringen vil derfor indføre et nyt kriterie for middellevetid, når pengene omfordeles.

Større vægt på sociale udgiftsbehov

Regeringen vil tage hensyn til kommunernes specifikke sociale udgifter, herunder antallet af borgere uden beskæftigelse eller erhvervsuddannelse, psykiatriske patienter, personer med handicap uden for arbejdsstyrken og børn i familier med lav uddannelse. Det er ifølge regeringen særligt til gavn for yderkommuner i Syd- og Vestsjælland.

Konkret vil man forhøje og fastlåse det socioøkonomiske udgiftsbehovskriterium med 1 procentpoint og nedsætte det demografiske udgiftsbehovskriterium tilsvarende med 1 procentpoint.

Nye boligkriterier

Regeringen mener, at de nuværende boligkriterier er forældede og vil derfor erstatte dem med to nye kriterier: et for almene boliger og et for billig privat udlejning. 

Au pairer skal ikke tælle med som udlændinge og ikke udløse tilskud

Kommunerne får i dag et udligningstilskud per au pair, som tæller med i opgørelsen af udlændinge. Fremover skal au pairer ikke indgå i opgørelsen, da au pairer ifølge regeringen ikke udgør en økonomisk belastning for kommunen.

Kommuner, som skal bidrage mere, kan vælge at sætte skatten op

Kommuner, der skal bidrage mere, skal have mulighed for at sætte kommuneskatten op og selv beholde de ekstra skatteindtægter. Regeringen foreslår samtidig at sætte den statslige bundskattesats ned, så skatterne samlet holdes i ro.

Initiativer til at sikre overgang til nyt system

For kommuner, der skal bidrage mere og har et lavt skattegrundlag, indføres en kompensationsordning, som begrænser det ekstra bidrag.

Kriterie for faldende indbyggertal ændres

Kommuner får i dag penge per fraflyttede person. Fremover skal kriteriet for befolkningstilbagegang i kommunerne opgøres som gennemsnit over tre år. I kriteriet vil regeringen et loft på 100.000 kroner per fraflyttede. Endelig skal velhavende kommuner ikke længere have fraflytningspenge. 

Beskæftigelsestilskuddet omlægges til generel udligning 

Kommunernes finansiering til beskæftigelsesområdet skal overgå til bloktilskuddet, mens udgifterne til forsikrede ledige skal være en del af den nye fælles landsudligning, regeringen ønsker at indføre.

Justering af udlændingeudligningen 

Regeringen vil reducere det samlede tilskud i udlændingeudligningen med 900 millioner kroner, så kommuner med en stor andel udlændinge ikke overkompenseres. Voksne efterkommere skal ikke længere indgå i basisbeløbet, ligesom aldersbetingede tilskud skal tilpasses kommunen. 

Ny tilgang til datagrundlag for udligningsberegninger

Datagrundlaget, der indgår i udligningsberegningerne, skal efterses. Konkret foreslår regeringen ændringer i befolkningstilbagegangskriteriet, et nyt datagrundlag for nye boligkriterier og tilpasninger i udgiftsbehov.

Bagudrettet kompensation for skævhed i udligningen

Regeringen foreslår en toårig kompensationsordning på 1,1 milliard kroner årligt i 2021 og 2022 til de 71 kommuner, som bagudrettet har fået for lidt i udligningstilskud som følge af de manglende uddannelsesoplysninger i udligningssystemet.

Her kan du læse hele regeringens udspil.