Højtlønnede villige til at betale for højere dagpengesats

DAGPENGE: Højtlønnede får ikke nok ud af dagpengesystemet og skal mod betaling have mulighed for større dagpengeydelse. Det mener fagforeningen Business Danmark.

Dagpengesatsen er så lav, at flere højtlønnede danskere kun får dækket cirka en tredjedel af deres løn, når de ender på dagpenge. Derfor foreslår fagforeningen Business Danmark, at a-kasserne skal have mulighed for at tilbyde forskellige dagpengeydelser, skriver Berlingske. 

Business Danmark vil have et differentieret dagpengesystem, så a-kasserne kan overtage de private lønforsikringer.

”Mange højtlønnede er parate til selv at betale for bedre dækning i stedet for skattestigninger. I dag tilbyder private selskaber jo lønforsikring, og hvorfor så ikke give a-kasserne mulighed for det. Så lægger man det i statslig regi, hvor der ikke er samme profitbehov,” siger formanden for Business Danmarks a-kasse, Per Møller, til Berlingske.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024