ITD afskediger administrerende direktør
Jesper Høgh Bach, der har været administrerende direktør i ITD siden juni, er blevet afskediget. Brancheorganisationen har konstitueret deres chef for medlemsservice i stillingen.
![Jonas Fredborg](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5430-jonas-fredborg-2-48.jpg)
Jonas Fredborg
RedaktionsassistentITD's bestyrelse har afskediget Jesper Høgh Bach som administrerende direktør. I den forbindelse er Stefan K. Schou blevet konstitueret i stillingen.
Det skriver ITD på deres hjemmeside.
"Jesper har en spændende profil fra den offentlige sektor, men ITD er en forening for vognmænd i den private sektor. ITD skal have medlemmernes behov og interesser i centrum, og foreningen skal handle med en større slagkraft og hastighed, end vi ser i dag," udtaler John A. Skovrup, der er formand for ITD.