Krifa-topchef: Regeringen vil svække danskernes grundlovssikrede foreningsfrihed

SVM-regeringen lægger med ny lov op til forskelsbehandling mellem fagspecifikke og tværfaglige fagforeninger. Det er helt uacceptabelt, skriver Preben R. Jørgensen.

Hvis regeringen lykkes med at vedtage loven om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår i dens nuværende form, vil det være et hårdt slag mod danskernes frie foreningsvalg, skriver Preben R. Jørgensen. — Hvis regeringen lykkes med at vedtage loven om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår i dens nuværende form, vil det være et hårdt slag mod danskernes frie foreningsvalg, skriver Preben R. Jørgensen.Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Preben R. Jørgensen

Direktør, Krifa Holding, afgående adm. direktør, Krifa

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I Danmark har vi foreningsfrihed. Det står klart og tydeligt i grundloven, at alle har ret til at oprette og være medlem af en forening. Herunder lige adgang til at virke som forening.

Men lige nu er regeringen ved at snige en bestemmelse ind i en ny lov, der gør det sværere at tegne overenskomst med foreninger som os. Det er et ublu forsøg på at bekæmpe fagforeninger, der tænker og agerer anderledes end de kampklare ideologisk røde fagforeninger.

Regeringen lægger op til forskelsbehandling mellem fagspecifikke og tværfaglige fagforeninger i 'Lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår', som netop er blevet førstebehandlet i Folketinget.

Skader grundlovssikret ret

Lovforslaget, der kommer på baggrund af et EU-direktiv, stiller indholdsmæssige krav til danske ansættelsesforhold. Det er atypisk, da det danske arbejdsmarked i høj grad reguleres af arbejdsmarkedets parter.

Kan det virkelig være rigtigt, at der i dagens Danmark skal gives større frihed til nogle fagforeninger og mindre til andre alene baseret på, hvem de er, og ikke hvad de gør?
Preben R. Jørgensen
Adm. direktør, Krifa

Men der høres ikke den sædvanlige brok fra Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening, da de selv har været med til at formulere paragraf 1, stk. 5, hvor der står, at man er undtaget loven, hvis lønmodtageren er omfattet af "kollektive overenskomster, som er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark".

Kan det virkelig være rigtigt, at der i dagens Danmark skal gives større frihed til nogle fagforeninger og mindre til andre alene baseret på, hvem de er, og ikke hvad de gør? Selvfølgelig ikke.

Flere hundrede tusinde danskere har valgt et alternativ til de fagforeninger, som man nu prøver at give en lovbestemt fordel. En fordel, der går ud over danskernes grundlovssikrede ret til at vælge den forening, der passer bedst til dem.

Lige lovgivning for alle

I Krifa finder vi det meget positivt, at der med dette lovforslag indføres bedre regulering af ansættelsesvilkårene for de danske lønmodtagere. Det er en klar forstærkning af deres retsstilling i forhold til blandt andet prøvetid.

Stod det til os, skulle det danske arbejdsmarked have mere af det. I Krifa har vi i mange år arbejdet for grundlæggende rettigheder til alle danske lønmodtagere – men det skal være lige for alle. Og det er langt fra tilfældet her.

Læs også

KL: Milliardbesparelser på beskæftigelsesindsatsen risikerer at blive en dyr omgang

Debat

Som tværfaglig fagforening vil man sjældent være mest repræsentativ, og det vil derfor være mindre attraktivt for virksomheder at tegne overenskomst med eksempelvis Krifa – og mere kompliceret for lønmodtagerne at arbejde et sted med en Krifa-overenskomst.

Det vil med den nye lov nemlig betyde, at de skal forholde sig til to regelsæt. Det slipper arbejdspladser for, hvis de har overenskomst med en repræsentativ fagspecifik fagforening.

Loven forholder sig ikke til indholdet af overenskomsterne – udelukkende hvem der står bag. Det er udtryk for en grundlæggende mistillid fra lovgiver til os som overenskomstpart, som er fuldstændig usaglig.

Ret til frit foreningsvalg

I Krifa tegner vi stærke overenskomster, som både arbejdstager og -giver er glade for. Her sikrer vi både ordentlige ansættelsesretlige forhold til lønmodtagerne, ligesom vi har fokus på deres trivsel og arbejdslyst.

Et frit foreningsvalg indebærer også en lige adgang for fagforeninger til at virke i Danmark.
Preben R. Jørgensen
Adm. direktør, Krifa

Men regeringens bestemmelse vil gøre det mindre attraktivt for virksomheder at tegne overenskomster med tværfaglige fagforeninger. Vi kan ikke acceptere, at lovgiver igen og igen indfører den slags bestemmelser, der gør det vanskeligere at lave sammenhængende overenskomster.

Vi har set dette talrige gange – senest i ferieloven, men også under vedtagelsen af godskørselsloven. Her lykkedes det i sidste øjeblik at undgå et rent 3F-monopol på godstransport.

Et frit foreningsvalg indebærer også en lige adgang for fagforeninger til at virke i Danmark. Og det vil ikke være tilfældet, hvis regeringen lykkes med at vedtage loven om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår i dens nuværende form. Det vil være et hårdt slag mod danskernes frie foreningsvalg.

Politik har aldrig været vigtigere